Lyt til artiklen
Græsset under mig er af plastik og grønt. Jeg står på et lavt podie med første hul i en minigolfbane foran mig som det eneste synlige i en ellers hvid verden, der hverken har begyndelse eller slutning.
En kølle svæver frit i luften ved min venstre hånd. Jeg tøver. Kniber tæerne sammen om græsset. Jo, den er god nok, det trævlede plastik mellem dem er der i hvert fald, så jeg rækker prøvende ud efter køllen. Den føles fast og kølig i min hånd.
