0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto:

I dødens venteværelse

I 1945 mistede den tyske hær 300.000 mand – om måneden. Hvordan var det at opleve sammenbruddet i et blodigt tysk lazaret? Det får man svaret på i Tom Buk-Swientys nye bog, ’Det ensomme hjerte’, om Hans Horn, en helt almindelig tysk soldat og underlæge, der oplevede krigen fra start til slut. Vi bringer her et bearbejdet kapitel eksklusivt for Politiken. Det skildrer Horns mareridtsoplevelser på Østfronten i ugerne, inden russerne brød igennem tyskernes linjer.

FOR ABONNENTER

Når Hans Horn i sine erindringer huskede tilbage på opholdet i feltlazarettet i en nedlagt skole i Trencin i Slovakiet på Østfronten, syntes dage og timer at flyde ud i et. Der blev vendt op og ned på døgnet, når han og resten af sygepersonalet i perioder arbejdede uafbrudt uden hensyn til klokkeslæt, kun afbrudt af få timers søvn. Alligevel ætsede mange af oplevelserne, som han fik her, den ene mere absurd og grotesk end den anden, sig ind i hans hukommelse, og han blev aldrig nogensinde i stand til helt at ryste dem af sig.

Straks ved sin ankomst til feltlazarettet i januar 1945 blev Horn præsenteret for overlæge, dr.med. Heinz Voigtländer, en mand med runde briller, et smilende ansigt arret af ’Schmisse’ fra studentertidens fægtedueller. Han var ansvarshavende for afdelingen for såkaldt mindre hårdt sårede. Han var Horns nye chef. Fra nu af skulle Horn assistere ham, og sammen skulle de bistå med operationer i alle afdelinger og her hjælpe til med forefaldende arbejde. Ofte ville det sige save arme og ben af.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement