Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Vendingen 'pænt goddag' var et tilbagevendende indslag i DR's børneudsendelse Kaj og Andrea, som blev sendt første gang i 1970'erne.
Arkivfoto: Lærke Posselt/Polfoto

Vendingen 'pænt goddag' var et tilbagevendende indslag i DR's børneudsendelse Kaj og Andrea, som blev sendt første gang i 1970'erne.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

'Pænt' er et pænt irriterende ord

Mange bliver provokeret af andres valg af forstærkende ord. Men det skyldes ofte forskel i alder og dermed kendskab til, hvordan disse ords brug er opstået.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Er der nogen, der for nylig har sagt pænt goddag til dig? Altså simpelthen sagt ordene ’pænt goddag’? Og synes du så, det var pænt irriterende?

I sidste uge var ’pænt goddag’ et af emnerne i facebookgruppen Sprogbøffer og sprogjuveler. Et af gruppens medlemmer, som introducerede emnet, skrev bl.a.: »Jeg er blevet ringet op af flere hjælpeorganisationer, og hver gang bliver der sagt: ’pænt goddag’, ’pænt godmorgen’. Det irriterer mig voldsomt, at ‘pænt’ skal være med«.

Det samme tænkte jeg selv om ’pænt goddag’ dagen inden opslaget, da en kollega, jeg ikke havde mødt før, stak hånden frem og sagde »pænt goddag«. Men hvorfor bliver nogle af os mon irriterede over denne tilsyneladende høflige vending.

For at tage brodden af det pinlige kan vi lige fyre et ’pænt goddag’ af

Der kan være flere grunde – som hænger sammen. Det hele startede i 1970’erne. Forlæggeren Godfred Hartmann udgav i 1974 sine erindringer med titlen ’Sig nu pænt goddag’, og fra den ved vi, at man i hvert fald i forfatterens barndom krævede af sine børn, at de sagde goddag til voksne på en pæn måde.

I samme årti begyndte DR at sende børneudsendelsen med dukkerne Kaj og Andrea, og det var i disse udsendelser et tilbagevendende indslag, at papegøjen Andrea sagde ’pænt goddag’. Skuespilleren Kjeld Nørgaard, som lagde stemme til frøen Kaj og også var med til at skrive nogle af episoderne, har senere fortalt, at udtrykket opstod, da Kaj ved afslutningen af en udsendelse opfordrede Andrea til at sige pænt farvel, hvilket hun tog bogstaveligt. Og fra ’pænt farvel’ opstod så også Andreas ’pænt goddag’.

Det er helt almindeligt, at udtryk opstår i medierne, og vi så efterfølgende går og siger dem. Hvem har f.eks. ikke sagt ’bob-bob-bob’ som Benny fra The Julekalender eller ’Prøøøøøv det’, dengang reklamen for Always Ultra var sjov? Alle under 40 er vokset op med, at Andrea siger ’pænt goddag’, og mange danskere ved altså, at udtrykket især er kendt derfra. At sige ’pænt goddag’ kan derfor virke, som om man taler ned til den, man siger det til, i og med at man refererer til en børneudsendelse i en situation, hvor man skal være høflig. Det svarer lidt til som tv-figuren Bamse at sige ’molodi’ eller ’tihvertifald’ i en formel situation.

En anden grund til, at ’pænt goddag’ kan virke provokerende på nogle, er, at udtrykket kan opfattes som en form for oprør. Dengang man ikke så det som et overgreb at stille krav og opstille regler for sine børn, var det at hilse – pænt, dvs. sige goddag, give hånd og måske bukke/neje – en del af dannelsen.

Det blev der som bekendt gjort op med, og Andreas tilsyneladende uskyldige ’pænt goddag’ kan dermed tolkes som en ironisk kommentar til tidligere tiders høflighedstyranni. Og fordi opgøret med det, der af nogle opfattes som stive regler, af andre som høflige omgangsformer, har sejret ad helvede til, har vi efterhånden fået det ret stramt med formelle ritualer som at give hånd og sige goddag – vi siger jo normalt bare ’hej’ uden at have poten fremme. Det føles altså lidt akavet at stå der og tilbyde sin fugtige håndflade og være så formel – for ikke at tale om at bryde ind i folks liv som telefonsælger. Så for at tage brodden af det pinlige kan vi lige fyre et ’pænt goddag’ af som en kommentar til situationen. Hvis man ikke har det hårdt med høflighed, virker det derimod irriterende, at man skal ironisere over noget, der ikke opleves som pinligt.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ordet pænt i ’pænt goddag’ kan både opfattes som et adjektiv (sige et pænt goddag) og som et adverbium (sige goddag på en pæn måde). Som adverbium har ’pænt’ fået en ny brug de senere år, nemlig som forstærker i f.eks. ’det var pænt irriterende’ eller ’han var pænt lækker’ eller sågar ’Pænt grim’, som en sang af rapperen Niarn fra 2014 hedder. Altså som forstærker af et adjektiv, som f.eks. ’utrolig’ og ’virkelig’ bl.a. bruges.

Forstærkere skiftes jævnligt ud i dansk. F.eks. blev ’rigtig’ og ’rimelig’ som forstærkere udbredt i 1980’erne til stor forargelse for ældre sprogbrugere, der var vant til at forstærke med f.eks. ’overordentlig’ og ’yderst’. Bl.a. skrev nyligt afdøde sprogprofessor Erik Hansen i 1989: »Den nye brug af ’rimelig’ forstyrrer og irriterer mange (også mig), men det vil sikkert gå over i løbet af 15-20 år«.

Det gjorde det dog ikke. De senere år har vi så fået ’pæn’ som forstærker – jeg kan spore det tilbage til 2004 – sikkert også til manges irritation.

Så ’pænt’ i både ’pænt goddag’ og ’pænt træls’ er altså for mange nogle pænt irriterende ord.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden