Der står en del rollinger og fniser forventningsfuldt, da Anemone Christensen, Aske Ching og Anna Ida Hallgaard Johnson standser ved kanten af en sø, som engang var en gade i det her slumkvarter.
Vandet minder en del om den væske, der dannes i et overfyldt askebæger, som har stået ude i regnvejr. Lugten er også lidt derhenad. Det er umuligt at se, hvor dyb søen er.
Når man er ung og fra Kolding eller Østerbro, hvor dagligdagen ikke konstant prøver at få en ned med nakken, og man så pludselig står på en oversvømmet gade i Citi Polli, som denne slum i megabyen Dhaka hedder, hvad stiller man så op?
Hvordan er det i det hele taget at være ung fra et af verdens tryggeste og mest forkælede lande og blive konfronteret med sådan cirka den mest koncentrerede dosis armod og elendighed, der kan opdrives på denne planet?
