Kasper Eistrup var bange, da han kom hjem efter en lang dag i sit atelier. Han havde svært ved at få vejret, han var svimmel, og hjertet hamrede alt for hårdt. Han havde det så skidt, at han ringede efter en ambulance og blev kørt på hospitalet med udrykning.
»Jeg blev grundigt undersøgt, og det viste sig, at jeg havde hjerteflimmer af stress. Jeg havde frygtet, at jeg ville få et hjertestop, for jeg havde det virkelig dårligt. Jeg havde bildt mig selv ind, at jeg kunne lave en udstilling og en plade inden for samme år. Det resulterede i, at jeg knækkede over i to dele. Af overophedning«.
Det er fem år siden, Kasper Eistrup forsøgte at skabe to ambitiøse ting samtidig ved at arbejde med lærrederne og penslerne på sit værksted hver anden uge og i studiet med Kashmir alle de andre.
Dengang valgte han i første omgang musikken. Men i de seneste tre år har han koncentreret sig fuldt og helt om billedkunsten. Den har altid været til stede i hans liv, men førhen måtte den indordne sig under, at musikken kom i første række.
