0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Louise Herrche Serup
Foto: Louise Herrche Serup
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ni tidligere ansatte beskriver seksuelle ydmygelser på filmselskabet Zentropa

Ni kvinder fortæller til Politiken om deres oplevelser af en skadelig arbejdskultur iværksat af stifteren Peter Aalbæk Jensen, hvor sexchikane, ydmygelser og mobning af især kvindelige ansatte har domineret det succesfulde filmselskab i årtier. »Jeg er interesseret i det grænsesøgende«, siger filmmanden.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I over 20 år har filmselskabet Zentropa domineret dansk filmkultur med sin størrelse, kreativitet og filmiske nyskabelser. Selskabet er hædret med priser i Cannes, Berlin og Hollywood og har en position som et af de største filmselskaber i Skandinavien.

Men inden for murene i filmbyens barakker har ydmygelse og sexchikane igennem årtier været en del af hverdagen for selskabets ansatte. Det rammer såvel elever som ansatte i højere stillinger.

Det fortæller ni kvinder til Politiken, hvoraf flere står frem ved navn, i udførlige vidnesbyrd suppleret af andre tidligere ansattes observationer, oplevelser og vurderinger. Alle de tidligere ansatte har haft deres gang i filmbyen i Avedøre og arbejdet sammen med stifter og tidligere direktør Peter Aalbæk Jensen, der bliver fremhævet som en central figur i de systematiske ydmygelser.

»Man føler sig mindre værd, og dertil kommer, at man bliver nedgjort af Peter Aalbæk. Jeg er kommet videre, men jeg vil ikke anbefale nogen at blive ansat der«, siger 32-årige Julie, der ikke ønsker at blive citeret med efternavn. Hun var elev på Zentropa fra 2012 til 2014.

Kvinderne kom over knæet

De ni kvinder beskriver over for Politiken en række oplevelser med Peter Aalbæk Jensen, som de har fundet grænseoverskridende. For eksempel at blive taget på brysterne igen og igen. At have direktøren stående tæt på og stønne, mens man taler i telefon. At blive lagt over bordet eller knæet og få smæk gentagne gange. Peter Aalbæk Jensen har ifølge kvindernes udsagn taget initiativ til seksuelt relaterede ydmygelser på scenen ved julefrokosten foran gæster fra filmbranchen, hvor der desuden er præmier til den elev, der smider mest tøj på kortest tid, eller den, der har groet det længste kønshår. Han har iværksat en leg, hvor kvindelige ansatte eller elever på skift skal trække et sexlegetøj fra en plastikpose, hvorefter han kommer med forslag til, hvad man kan bruge det til. Han har sendt unge elever i byen efter brystvorteklemmer eller krævet, at de vaccinerede hans svin.

»Jeg tror, at alle, der har været ansat på Zentropa, har været udsat for eller vidne til ting. Både seksuelt betonede ting, men også mobning eller ’drillerier’. Det var en indgroet del af kulturen«, siger Meta Louise Foldager Sørensen, der var ansat som producer på Zentropa fra 2006 til 2010, hvor hun bl.a. producerede Lars von Triers ’Antichrist’ og ’Melancholia’.

En gammeldags patriarkalsk magtstruktur

Forfatter og journalist Anne Mette Lundtofte havde i tre år sin gang på Zentropa, før hun i 2013 udgav bogen ’Zentropia’. Hun bekræfter det billede, kvindernes fortællinger tegner. Inden arbejdet med bogen boede hun i New York, hvor hun med egne ord fremhævede den danske ligestilling. Men det var ikke det billede, der mødte hende, da hun fik fast gang i Filmbyen.

»Da jeg kom tilbage, fik jeg min daglige gang på Zentropa, hvor jeg så, hvordan kvinder bliver ydmyget. Ifølge propagandaen fra Zentropa skulle jeg ud til en alternativ kultur, men i virkeligheden var det en gammeldags patriarkalsk magtstruktur, der mødte mig«, siger hun.

Peter Aalbæk Jensen bekræfter over for Politiken de nævnte situationer, enten som et generelt og tilbagevendende ritual på Zentropa eller som noget, han ikke kan huske, men som »sikkert er sket«. Samtidig er han »ked af« beskrivelsen af arbejdspladsen som et chikanerende sted, hvor ydmygelser er sat i system.

»Jeg skal sige, jeg har ingen interesse i underkastelse og ydmygelse. Men jeg er interesseret i at være grænsesøgende, også helt op til den røde streg«, siger han.

Ledelsen kræver ændringer

Fredag eftermiddag lagde ledelsen i Zentropa pres på Peter Aalbæk Jensen ved at kræve ændringer i »omgangsformen« blandt filmselskabets medarbejdere. Konkret nævner ledelsen, at »klask som belønning eller straf« skal være fortid, hvilket er en reaktion på de seneste ugers historier i medierne om Peter Aalbæks lederskab.

Direktør Anders Kjærhauge kan dog ikke uddybe, hvad det konkret vil munde ud i. Politikens dokumentation af arbejdsmiljøet ønsker han ikke at kommentere.

»Det er ikke den opfattelse, jeg har, og det er ikke det Zentropa, jeg kender«.

Peter Aalbæk Jensen vil ikke love, at han vil følge ledelsens nye linje.

»Mine handlinger i fremtiden vil afsløre, om jeg beslutter mig for at følge det«, siger han og understreger, at han ikke mener, at der grundlæggende er noget at udsætte på hans ledelsesmetoder.

»Der er masser af gange, hvor jeg har været for meget eller været for langt ude. Og det står jeg fuldstændig ved. Men spørgsmålet er, hvorvidt du er en elsket leder eller ej. Og jeg er en elsket leder«, siger Peter Aalbæk Jensen.

Annonce

Psykiske eftervirkninger

Det seksualiserede og ydmygende arbejdsmiljø har haft konsekvenser, fortæller de kvinder, Politiken har talt med. Nogle har haft psykiske eftervirkninger. Mindst fem kilder oplyser, at arbejdsmiljøet på Zentropa er grunden til, at de efterfølgende ikke ønskede at arbejde i filmbranchen. Flere kilder nævner det svære i at sige fra, mens man har sin gang på Zentropa. Og når man ikke er ansat længere: Følelsen af, at man burde have sagt fra over for nogle af de ting, man så.

»Jeg ville ønske, jeg havde sat flere grænser og sagt: Nej, det er ikke i orden. Nej, det er ikke i orden at bede unge damer møde op og servere i bunny-kostume, det er ikke i orden at bede folk om at smide tøjet og hoppe i poolen, nej, jeg gider ikke se min chef svinge pikken til et møde«, siger Stine Meldgaard, der arbejdede som producerassistent og senere producer på Zentropa fra 2006 til 2010.

Bestyrelsesformand i Zentropa og direktør i Nordisk Film Allan Hansen ønsker ikke at udtale sig.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?