Man mærker det for så vidt med det samme. At noget er galt.
Man skal bare lige finde det, så man kan sætte fingeren på det.
Otte unge mænd i omvendte kasketskygger og bare skuldre er ved at indøve en koreografi – og en sang. De skal lære noget intrikat noget med fingrene i luften, som jeg et øjeblik tænker ville ligne et strudsehoved, hvis man holdt fingrene op mod en hvid væg, oplyst af en projektør. Og de skal lære den rigtige måde at feje gulvet foran sig med højre fod.
»Jeg er sort som en panter/smidig og elegant«, synger den ene i en solo, og smidig er han nok, men han er lige så lidt sort som resten af danserne.
