Nicolai Fuglsig stod med et ben på hver side af den unge, sorte fyr, som lå i en blodpøl på køkkengulvet og kæmpede for sit liv, mens paramedicinerne forsøgte at klippe bukserne af ham og yde førstehjælp.
»Der var blod over hele køkkenet, og jeg stod i sådan et lag af blodig hjernemasse«, husker han.
Det var i 1999. Nicolai Fuglsig var nyuddannet fotojournalist, ansat på Politiken og fløjet direkte til Sydafrika fra New York, hvor han som den første dansker netop havde modtaget den prestigefyldte pris Infinity Award. Sammen med journalist Jesper Strudsholm var han nu på reportage med en politienhed, som – fortæller han – dybest set bare rullede bilruderne ned og kørte efter lyden af skud.
»Tre-fire unge sorte mænd havde lavet et husangreb hos en indisk familie, hvor de holdt 30 børn, kvinder og gamle mænd som gidsler og truede med at brænde dem med et strygejern, hvis ikke de gav dem deres penge og juveler«.
