Hvad gør det muligt, at millioner af mennesker, der ikke kender hinanden, alligevel kan se sig selv som del af det samme fællesskab i form af en nation? I et moderne samfund spiller massemedierne en central rolle for opretholdelsen af forestillingen om nationen, ikke mindst en institution som Danmarks Radio. Risikerer vi at miste noget væsentligt, hvis DR beskæres kraftigt, som nogle politikere ønsker det?
Spørgsmålet om, hvad der muliggør en nation, er diskuteret grundigt i den samfundsvidenskabelige nyklassiker ’Forestillede fællesskaber’ af nationalismeforskeren Benedict Anderson. Andersons pointe er, at alle fællesskaber, der er større end dem, hvor deltagerne kan have ansigt-til-ansigt-interaktion, er forestillede. En nation er et forestillet fællesskab, men det betyder ikke, at et land som Danmark kun er noget, der findes i hovedet på danskerne. Anderson viser nemlig, at forestillingen om en nation historisk er skabt og understøttet gennem institutioner som folketælling, geografiske kort, museer og aviser, der har gjort det muligt at ’se nationen for sig’ i næsten bogstavelig forstand.
