Besøgende hører om processen med at samle den 17 meter lange finhval på Zoologisk Museum.
Foto: Jacob Ehrbahn

Besøgende hører om processen med at samle den 17 meter lange finhval på Zoologisk Museum.

Kultur

Elendig økonomi sender Statens Naturhistoriske Museum direkte mod millionbesparelser

En prognose viser, at Statens Naturhistoriske Museum mangler næsten 120 millioner kroner frem til 2022.

Kultur
FOR ABONNENTER

Der skal laves millionbesparelser på Danmarks nationalmuseum for naturhistorie, Statens Naturhistoriske Museum i København, for at få styr på økonomien.

Museet står foran et af danmarkshistoriens største museumsbyggerier, der efter planen skal åbne dørene til et nyt samlet naturhistorisk museum i international klasse i Botanisk Have i København i 2022.

I foråret fortalte museet, at efter nogle år med millionunderskud var der kommet styr på økonomien. Det er der ikke.

Vi arbejder på en plan

Økonomien er så dårlig, at en prognose viser, at museet frem til og med åbningsåret i alt mangler næsten 120 millioner kroner, hvis der ikke bliver grebet ind.

»Museet har været for optimistisk med, hvad det ville få ind af eksterne midler til forskning. Og derfor har museet brugt for mange penge. Vi havde en tro på, at museets rigtig dygtige forskere kunne skaffe bevillingerne, men det har de ikke kunnet«, siger dekan John Renner Hansen, der er øverste chef på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, som museet hører under.

Lige nu sidder museet sammen med fakultetet og arbejder på en genopretningsplan for museet.

Og hverken museumsdirektør Peter C. Kjærgaard eller John Renner Hansen vil sige, om besparelserne betyder, at der kommer en fyringsrunde.

»Vi arbejder på en plan for, hvordan vi løser det her, så vi kan melde noget ud efter påske«, siger John Renner Hansen.

Kan få alvorlige konsekvenser

Fællestillidsmand for det videnskabelige personale på Københavns Universitet Thomas Vils Pedersen kan ikke vurdere om underskuddene vil medføre fyringer, men siger:

»Det er svært at se, at besparelser i det her omfang ikke vil få alvorlige konsekvenser«.

Statens Naturhistoriske Museum er nationalmuseum for naturhistorien i Danmark og omfatter Zoologisk Museum, Geologisk Museum og Botanisk Have. Museet huser samtidig tre grundforskningscentre med mere end 150 medarbejdere, der forsker i jorden og solsystemets opståen og udvikling samt i samspillet mellem natur og menneske.

Dekan John Renner Hansen erkender, at de store besparelser vil gå ud over museets forskning i de kommende år.

»Der kan ikke forskes lige så meget som hidtil«, siger han.

Direktør Peter C. Kjærgaard forklarer de millionstore budgetunderskud med, at der er lagt en strategi for indtjeningen til forskning »som har vist sig ikke at holde«.

Peter C. Kjærgaard siger samtidig, at det er en strategi, der blev lagt, før han satte sig i direktørstolen 1. juni 2015.

»Den økonomimodel, jeg arvede, har ikke været god nok«, siger han.

Museets hidtidige administrationschef stoppede sidste sommer med kort varsel, men hverken museumsdirektøren eller dekanen vil oplyse, om det skyldtes museets dårlige økonomi.

Til gengæld siger de begge, at der nu er ved at blive indført en model til at styre økonomien, der gør museet i stand til at se, præcis hvor det går galt.

2017 endte med et underskud på 13 millioner kroner. Og hvis museet fortsætter som hidtil, viser prognosen store underskud de næste 5 år, der stiger fra et minus på 15,5 millioner kroner i 2018 til et minus på 37,2 millioner kroner i 2022, hvor museet efter planen åbner for det nye museum. Et byggeri, der koster næsten 1 milliard kroner.

Politiken skrev sidste forår, at museet havde haft store millionunderskud i 2014, 2015 og 2016 og derfor havde været nødt til at nedlægge 26 af museets i alt 450 stillinger.

Ligeledes måtte museet lukke flere publikumsaktiviteter og skære i åbningstiden på Zoologisk Museum.

Dengang forklarede Peter C. Kjærgaard, at de store underskud primært hang sammen med udgifter, som museet ikke havde haft indflydelse på – blandt andet ekstra millionudgifter som følge af skader efter en stormflod og en stor millionbesparelse som følge af regeringens grønthøsterbesparelser på 2 procent om året.

Derfor forventede hverken han eller dekan John Renner Hansen underskud i 2017 eller i de kommende år. Men det holdt altså ikke, må de begge konstatere.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce