Jeg arbejder for dagen og vejen, ikke for evigheden«, sagde Ingmar Bergman i en af sine mange programerklæringer. »Jeg er håndværker og stolt af det«.
I modsætning til en del filminstruktører skrev Bergman altid sine egne manuskripter. Og gjorde det så godt, at den ene efter den anden af hans film og tv-serier efter hans død har kunnet overføres til teatret. Der laves i disse år gennemsnitlig 60 nye opsætninger af Bergmanstykker om året. ’Scener af et ægteskab’ har ikke bare været opført på Det Kongelige, men på omkring hundrede andre teatre. Hundrede!
Det siger i hvert fald Jan Holmberg i sin bog ’Författaren Bergman’. Og han må vide, hvad han taler om, for han er direktør for Stiftelsen Ingmar Bergman, der forvalter rettighederne. Bogens tese er, at Bergman, der påstod, at han ikke kunne skrive, er en betydelig forfatter.
Det er forsigtigt udtrykt. Bergmans evne for det dramatiske håndværk var så betydelig, at var han født hundrede år tidligere, eller var film blevet opfundet hundrede år senere, ville han have stået som teatrets sidestykke til Strindberg og Ibsen. Den plads er han så ved at indtage posthumt.
