Forestil dig, at du lige er begyndt i skole. At du er en lille pige, der er meget mindre end dine klassekammerater og desuden har et handikap, der gør, at du ikke kan spille dødbold eller klatre i træer i frikvarteret. Hvad gør man så? Mange ville krybe langs panelerne, men Judith Hopf fandt sin egen måde at skabe sig en position i klassen på. For hvorfor undskylde, at man ikke passer ind i den mest gængse skabelon?

»Bare gå foran, jeg går så langsomt«. Den 49-årige tyske kunstner tager små skridt. Judith Hopf er en usædvanlig lille, tæt kvinde i bløde sko med tykke gummisåler. Håret er mørkebrunt, krøllet og kortklippet, øjnene muntre bag brillerne.