Verden er langsomt ved at vågne op af den tidlige digitale tidsalders tilstand af ukritisk sværmeri. Med Facebook, Google og Twitter blev verden forbundet og information gjort fri, proklamerede tech-monopolernes grundlæggere, og hele verden klikkede og klappede med.
Vi elsker med god grund tanken om det frie internet, men vi har undervejs glemt den gamle sandhed om, at intet – heller ikke information – bliver gratis, fordi den gøres fri. Regningen efter Zuckerberg og kumpaner er lang som et ondt år.
Det er velkendt, at tech-giganterne som pirater under parolen om det frie internet plyndrer musik, film og artikler uden at betale meget mere end en bøjet mønt til de kunstnere, producenter og medier, der har skabt eller leveret varen. Det er velkendt, at tech-monopolerne på deres globale tyvetogter går til angreb på nationalstaternes grundlæggende præmis om økonomisk omfordeling ved ikke at betale skat.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
