Yayoi Kusama på Louisiana slog alle instagramrekorder.
Foto: Melissa Kühn Hjerrild

Yayoi Kusama på Louisiana slog alle instagramrekorder.

Kultur

Du har også liket hendes kunst på Instagram: Nu stjæler kineserne fra verdens største polkaprik-kunstner

Over alt i Kina popper Yayoi Kusamas populære uendelighedsudstillinger op. Problemet er bare, at de er fake. Nu overvejer den verdensberømte kunstner at lave et seriøst juridisk angreb.

Kultur

Rigtig mange danskere var på Louisiana og se japanske Yayoi Kusamas udstilling.

Og ellers har de set deres venner lægge billeder af det uendelige rum fyldt med farvet lys op på Instagram.

Yayoi Kusamas uendelighedsudstillinger med lys og polkaprikker er blevet verdensberømte og ultra populære de senere år. Derfor er det også fedt, at man nu kan se Kusama-udstillinger flere steder i Kina helt gratis.

Problemet er bare, at ingen af de kinesiske udstillinger er skabt af den 89-årige japanske kunstner selv.

De er fake. Tyvstjålet.

En alvorlig krænkelse

Ifølge Yayoi  Kusama Fonden indeholder alle de kinesiske udstillinger forfalskninger, og ingen har fået nogen former for tilladelser.

»Det her er en alvorlig krænkelse af kunstnerens ophavsret og internationale berømmelse«, skriver fonden ifølge The Guardian.

Kusama overvejer nu at lægge sag an mod i hvert fald seks udstillinger.

Tidligere på måneden fik Kusamas advokater tvunget en udstilling til at lukke i Shanghai, men en anden udstilling i Changsha - der som en af de få tager 65 kroner i entré - holder stadig åbent.

Kina er før anklaget for tyveri

Det er ikke første gang, japanerne anklager kineserne for forfalskning og brud på ophavsretten.

Tidligere har de stjålet populære mangafigurer og hele tegnefilm, men dette er første gang, det handler om kunstudstillinger.

Ud over falske Kusama-værker indeholder udstillingerne også forfalskninger af kunstneren Takashi Murakami.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce