Billedets titel er ’Gående mand’, og kunstneren er Kurt Trampedach. Men titlen oplyser ikke, at manden, som går, naturligvis er ham selv, kunstneren. For sådan er det altid.

Det er denne engang så forgudede, siden så kritiserede og isolerede, kort sagt altid omdiskuterede selvcentrerede skikkelse, som er emnet for en af de mørkeste udstillinger, som Kunsten har lagt hus til. ’Møder i mørket’ kan ikke få en mere passende scenografi end museets underetage, hvor alle møder nødvendigvis må finde sted i halvmørke. Men det virker kongenialt.