Min far hed Karl Friedrich Grunwald og kom fra Königsberg i Østpreussen, hvor han uddannede sig til billedskærer. Han var dygtig til at tegne og udskære ornamenter og figurer i træ til tidens møbler, og ved sin afgangseksamen på Königsberg Kunstschule fik han førstepræmien for sin opgave. Efter endt uddannelse rejste han i 1914 til Danmark. Han var omkring 20 år og havde åbenbart en drøm om at komme op til de bøgelyse øer og eventyrlandet mod nord. Han var stadig tysk statsborger, og da Første Verdenskrig som bekendt startede allerede i august samme år, blev han indkaldt sammen med sine to brødre, hvoraf den ene faldt på østfronten«.
»Dengang vaklede man ikke, og han undersøgte ikke muligheden for at blive fritaget. Han tog bare hjem og endte med at deltage i de fire år, som krigen varede. Først på østfronten og herefter på vestfronten i den forfærdelige skyttegravskrig ved Somme. Han var ved signaltropperne og løb rundt og lagde ledninger ud foran og bag fjendens linjer. Det blev en tid, som han aldrig talte om. De, der var med, og som overlevede, blev kaldt den tavse generation, og det skyldtes nok, at krigen havde været forfærdelig grusom, især de sidste to år i skyttegrave fyldt med pløre, rotter, døde og sårede kammerater«.
»I 2017 og 2018 spillede jeg med i forestillingen ’Nicht Ich / Tritte / He, Joe’af Samuel Beckett på Volksbühne i Berlin. Det handler om en stum mand, der sidder på sin seng og jages af en kvindestemme, der kører inde i hovedet på ham. Et typisk Beckett-drama om mandens dårlige samvittighed over for kvinden. I den forbindelse tænkte jeg på, at for 100 år siden, i 1918, marcherede min far hjem fra Somme i Frankrig, efter at tyskerne havde lidt et sviende nederlag. Han brugte fem uger på at marchere hjem til Königsberg, hvilket han skrev om i sin dagbog, som familien senere fandt. Der er tale om betragtninger fra hverdagen, hvordan han havde sovet hos en bonde én nat, hos en præst en anden nat og fået lidt mad. Det var bevægende at tænke på, at et af Karl Frederiks fem børn kom til at arbejde i Berlin i hundredåret efter, at han traskede hjem gennem et ydmyget Tyskland. Det ville have glædet ham.«
Men han vendte tilbage til Danmark?
