Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Arkitekt Louis Hygoms ikoniske Svanemølleværk blev færdigbygget efter Anden Verdenskrig med penge fra Marshall-hjælpen. Nu skal værket måske være teknisk museum

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Svanemølleværket i Nordhavn skal være kæmpemuseum

Svanemølleværket i Københavns Nordhavn skal ifølge ny plan huse et nyt museum for dansk teknologi- og industrihistorie. Stærke kræfter bakker op, men det hele afhænger af, om der kan tjenes penge på resten af bygningen.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Svanemølleværket er Københavns mest markante industribygning fra sidste århundrede. Her er der blevet produceret elektricitet og varme til hovedstaden siden 1953, men nu skal store dele af arkitekt Louis Hygoms enorme bygningsværk måske omdannes til museum. Bag planen står det statsanerkendte Danmarks Tekniske Museum, der siden 1965 har ligget i Helsingør, men som altså nu afsøger mulighederne for at flytte tilbage til København.

»Svanemølleværket har et omfang og en placering, som gør det muligt at formidle dansk teknologi- og industrihistorie langt mere ambitiøst end i dag. Det er en historie, som værket selv er en del af«, siger bestyrelsesformand for Danmarks Tekniske Museum, Jørgen Lindegaard.

Det vil ske med opbakning fra museets oprindelige stiftere i Dansk Industri og Håndværkerforeningen København, men også fra de centrale aktører omkring Svanemølleværket. De tæller blandt andre Københavns Kommune, udviklingsselskabet By & Havn og de nuværende ejere i Ørsted. Det kommende år skal undersøgelser af bygningen og sonderinger hos mulige donorer vise, om planen kan realiseres i praksis.

Taget er utæt

I dag ligger Danmarks Tekniske Museum i Helsingør Værfts tidligere støberihaller i et industrikvarter små 4 kilometer fra havnebyens centrum, hvor museet i 2001 rykkede til på grund af pladsmangel og problemer med dets gamle bygning på Strandvejen i Helsingør.

Den nye lidet prestigiøse adresse har museet dog i en årrække arbejdet ihærdigt på at komme ud af igen. For i hallerne døjer man ikke blot med det støberistøv, som stadig lægger sig i et tyndt lag på de udstillede genstande. På en vinterdag, hvor Politiken besøger museet, er der så bitterkoldt, at de få morgengæster må beholde alt tøjet på. Hallen er bygget til at slippe af med varme snarere end at holde på den. Og som om det ikke var nok: Taget er utæt, og i dag står en håndfuld plastikbaljer derfor strategisk placeret midt i udstillingerne til at tage imod regnvand. Her er fugtigt i en grad, så det går ud over både museets opmagasinerede og udstillede genstande.

Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

I Svanemølleværkets store kedelbygning har gasturbinen ikke produceret strøm siden 2012.

»Bygningerne er uopvarmede og uegnede til museumsformål. Om vinteren er der iskoldt, om sommeren bragende varmt. Det er betænkelige forhold, når man tænker på de vigtige genstande, vi har«, siger Jørgen Lindegaard, som glæder sig over, at Industriens Fond nu har bidraget til muligheden for at afsøge de nye muligheder.

Det er en række af både danmarks- og verdenshistoriens helt store opfindelser. På Danmarks Tekniske Museum ligger H. C. Ørsteds kompas, som han brugte, da han dokumenterede elektromagnetismen. Her står også Valdemar Poulsens telegrafon fra 1898, som for første gang gjorde magnetisk lagring af lyd mulig og skabte grundlaget for alle verdens harddiske og kreditkort. Her er Niels Bohrs instrumenter, Ellehammers flyvemaskine og de første syv legoklodser fra 1958. Digteren H. C. Andersens gækkebrev til hans personlige ven H. C. Ørsted er ikke udstillet, for det tør museets ledelse ganske enkelt ikke opbevare i hallen.

»Vi har altså en samling af internationalt format, som i dag ikke kan formidles eller opbevares ordentligt. Den har vi en forpligtelse til at få vist til nogle flere, og der er den nuværende placering en forhindring, for vi ligger ganske enkelt for langt fra gode offentlige transportforbindelser«, siger Jørgen Lindegaard.

Svanemølleværket har et omfang og en placering, som gør det muligt at formidle dansk teknologi- og industrihistorie langt mere ambitiøst

Ser man på tilsvarende museer i udlandet, ligger det danske museum da også i den tunge ende, når det kommer til at trække besøgende til formidlingen af teknologi- og industrihistorien. I Norden fandt 314.000 og 288.000 gæster i 2017 vej til de tekniske søstermuseer i Stockholm og Oslo. Det er milevidt fra de 3,2 millioner besøgende på Science Museum i London, men langt flere end de 65.000, som sidste år besøgte museet i Helsingør. Helsingør Kommune afviste i 2013 museets ønske om at flytte til det lukkede skibsværfts centrale haller på havnen, som i dag bruges til koncerter. Derfor skulle der alternative løsninger på bordet, siger Jørgen Lindegaard. Dette efterår har kommunen i 11. time foreslået, at nogle af værftets mindre prominente bygninger kan bruges. De skal i så fald renoveres kraftigt eller nedrives helt og erstattes af et nybyggeri. Den løsning rummer ikke de samme muligheder som Svanemølleværket, siger bestyrelsesformanden.

»Vi har ikke været optaget af at bo i den ene eller den anden kommune, men af at finde det rigtige sted. Det mener vi, en ikonisk industribygning som Svanemølleværket kan blive«, siger bestyrelsesformanden.

I arbejdet med den nye plan har især museets stiftere i Dansk Industri med netop afgåede administrerende direktør Karsten Dybvad i spidsen spillet en aktiv rolle.

»Mange opfatter med rette vores danske historie som knyttet til landbrug, men forståelsen for, at industrien også har spillet en helt afgørende rolle i skabelsen af vores velstand og velfærdssamfund, er nok ikke så udtalt i dag. Den historie bør fortælles tydeligere på et nyt teknisk museum, som er state of the art, for den har også stor motivationsværdi for de unge, der skal vælge uddannelse«, siger Karsten Dybvad.

Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Ifølge de foreløbige sonderinger er planen at omdanne værkets store kedel- og maskinbygninger til museum.

Han forlod i december direktørposten i Dansk Industri for at blive ny bestyrelsesformand i Danske Bank, men fortsætter arbejdet med museumsplanen som formand for en ny erhvervsdrivende fond, der skal forsøge at rejse midlerne til projektet på Svanemølleværket.

»Der skal nogle helt andre midler til, end det nuværende museum har til rådighed i dag. Og den øvelse, som kommer nu, skal jo vise, om det er muligt«.

Skal kunne betale sig

Da Politiken besøger Svanemølleværket, er larmen øredøvende i den centrale maskinhal. Her produceres i dag fjernvarme til 6.000 københavnske husstande, men støjen til trods er der blevet stille som aldrig før på værket de senere år. I kultiden gik omkring 200 mand på arbejde her. I dag kører værket på naturgas og fjernstyres fra Ørsteds værker i Avedøre eller fra H.C. Ørstedværket i Sydhavnen. Der kommer kun de ansatte, der skal reparere noget eller gå runderinger. I 2012 blev værket koblet fra elnettet og overgik til kun at producere varme, og denne gradvise neddrosling har indtil nu været sat til at skulle kulminere i 2030, hvor Ørsted efter planen skal overdrage værket kvit og frit til udviklingsselskabet By & Havn, som ejer grunden og alle de tilstødende arealer. Det er denne plan, som nu kan blive speedet gevaldigt op. By & Havn og Ørsted har indgået en betinget købsaftale, hvor det 22.000 kvadratmeter store værk for et endnu ukendt beløb kan overtages allerede i 2023, siger Anne Skovbro, administrerende direktør i By & Havn:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»For By & Havn handler det her om at aktivere det her område og gøre det færdigt. Det betyder også at skabe plads til et kulturtilbud som del af den grundlæggende infrastruktur«.

Tanken er umiddelbart, at Danmarks Tekniske Museum skal flytte ind i de to store maskinhaller, siger hun, mens andre aktiviteter i den øvrige del af værket skal generere det afkast, som får planen til at hænge sammen.


Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

I dag fjernstyres Svanemølleværket fra Ørsteds andre værker i Sydhavnen og Avedøre.

»Om hele planen giver mening, afhænger af, hvad vi kan fylde ind der, så det både giver en værdi til byen, men også er en businesscase, der hænger sammen. Kan enderne ikke mødes, bliver bygningen hos Ørsted, og så overtager vi den om 12 år«, siger hun.

Der bliver kort sagt næppe noget nyt teknisk museum i Svanemølleværket, hvis By & Havn ikke kan sparke nogle seriøse indtægter ud af den øvrige del af værket.

»Risikoen er jo, at vi kommer til at skuffe nogle, men vi vover pelsen og går offentligt ud nu, for det er den eneste måde, vi kan komme til at føre de samtaler, vi skal«, siger Anne Skovbro, som endnu ikke vil sige noget om, hvilke øvrige aktiviteter By & Havn konkret overvejer på værket.

Det er også for tidligt at svare på, hvad en ny stor plan kommer til at betyde for omkringliggende arealer og de nabogrunde, hvor en håndfuld af byens ældste ro- og sejlklubber i dag bor til leje hos By & Havn, siger hun. Meget vil afhænge af den lokalplan, politikerne på Københavns Rådhus i givet fald skal udarbejde for stedet. Overborgmester Frank Jensen (S) er mere end almindeligt begejstret for planerne.

Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

I 1953 fyrede værket med kul, inden det blev omlagt til først olie og siden gas. I dag opbevarer lokale sejlklubber deres både på den gamle kulplads om vinteren.

»Det vil give liv i og omkring værket, og bygningen vil også fremover kunne stå som et vartegn for byen og en kulturel magnet på en flot københavnerplacering. Med et andet indhold end hidtil, men helt i samme ånd«, siger Frank Jensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I første omgang hjælper kommunen med at koordinere mellem de meget forskellige interessenter. Ud over Danmarks Tekniske Museum, Dansk Industri, Ørsted og By & Havn tæller den liste også Hofor og CTR, som er henholdsvis producent og distributør af fjernvarmen fra værket i dag. Helsingør Kommune støtter i dag Danmarks Tekniske Museum med 1 million kroner årligt, men hvorvidt Københavns Kommune bør matche eller overgå den støtte, når en flytning eventuelt måtte blive virkelighed, vil overborgmesteren endnu ikke sige noget om:

»Københavns Kommune bidrager i første omgang i forhold til at levere plangrundlag og koordinere mellem sagens mange parter. Der er ikke taget stilling til et eventuelt driftstilskud«, siger overborgmesteren.


Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Marie Hald/moment Agency

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: De tykke kvinders frihedskamp
    Fik du hørt: De tykke kvinders frihedskamp

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om tykke kvinders frihedskamp.

  • Maud Lervik

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Nattesøvn er det nye statussymbol
    Fik du hørt: Nattesøvn er det nye statussymbol

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om vores nattesøvn.

Forsiden