Skibsfolk frygter massebyggeri: En stor bid af Holmens mest attraktive ø skal sælges

Det var lige her på trappen, flådeofficererne mødtes, inden de gik om bord i skibene for at forsvare København under Slaget på Reden i 1801. Og det var her i Under Kronen fra 1744, at de amerikanske bulletiner tikkede ind til det nu forladte kontor nede i stuen hos chefen for Søværnets Operative Kommando under Cuba-krisen i 1962, da den kolde krig var snublende tæt på at blive varm.

Intet andet sted i Danmark kan forsvarshistorien fortælles i så koncentrerede højspændte anekdoter som på Nyholm. Her står Frederik V’s mastekran endnu ved kajen, og her byggede kongerne den flåde, som i århundreder gjorde Danmark til magtfaktor. Men om lidt er det slut. Om ganske kort tid forlader forsvaret den gamle Flådestation Holmens sidste og vigtigste ø.

»Der er jo fuldstændig tomt herude i dag. Der er museumsskibene, og så er der nogle ganske få andre, der er ved at flytte. Men engang var der altså 9.000 mennesker, der gik på arbejde på Holmen«, siger Asser Amdisen fra det kontor, som oprindelig var fængselscelle i Nyholms hovedvagt fra 1744, som ofte kaldes Under Kronen. Han er direktør for Stiftelsen Georg Stages Minde, som driver skoleskibet af samme navn. Skibet har ligget ved Nyholm siden 1882, når ikke det som nu har været på verdenshavene som skole under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Og så er Amdisen i øvrigt historiker, tidligere museumsinspektør og »almindeligt råbehoved«, som han siger.

Og lige nu et ganske bekymret råbehoved. I det forsvarsforlig, som blev indgået mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre i januar, hedder det nemlig:

»Partierne er enige om udflytning af søværnets enheder fra Nyholm og frasalg af dele af Nyholm. (...) Der vil blive udarbejdet en helhedsplan for de dele af Nyholm, der bevares. Helhedsplanen forelægges forligskredsen«.

Det er formuleringer, som får Asser Amdisen til at frygte det værste, ikke blot for hans eget skibs hjemhavn.

»Jeg er bange for, at en kommende byudvikling herinde kommer til at handle om flest mulige etagemeter og lejligheder til den højest mulige husleje. Det betyder i første omgang, at institutioner som vores er nødt til at finde et andet sted at være. Men endnu værre vil det være for alle de historier på Nyholm, som har centrale roller i alle danskeres historie«.

Forsvaret som udvikler

Det er Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, der har fået til opgave at udarbejde helhedsplanen. Her forestod man i 2016 også salget af Kuglegården længere inde på Christianshavn, hvor fortjenesten gik i forsvarets kasse. Det samme vil umiddelbart ske ved grundsalg på Nyholm, men der er ikke sat beløb på forventninger til afkast, ligesom det er uklart, hvad provenuet skal betale.

Foto: Jens Dresling

Spørger man Amdisen, bør det imidlertid ikke være forsvaret og den politiske forligskreds, der alene tager stilling til øens fremtid.

»Ligesom det ville være dumt at sætte mig til at føre krig, er det måske også dumt at sætte forsvaret til at planlægge kulturhistorien og byudviklingen på den vigtigste grund i havnen sådan lidt under radaren. Er vi et fornuftigt og smart land, sørger vi for at få startet en meget stor og åben samtale om, hvordan vi bruger det her sted«.

Skulle nogen være i tvivl, har direktøren selv en idé eller to. Hellere end massivt boligbyggeri bør stat og kommune prioritere at gøre Nyholm og dens mange historiske bygninger til et tilgængeligt rum for københavnerne og byens gæster.

»Vi har på ’Georg Stage’ den eneste traditionelle sejlmager i verden. Sammen med vores nuværende kaptajn har hun renoveret træ- og tovværket på mastekranen. Den kan sættes i værk igen, så vi kan pille både vores egne master og alle de andre træskibes af, når de skal ned. Vi kunne få folk til at komme fra hele verden, for vi er de eneste, der stadig kan rigge på ægte flådemaner. Og lad os lave et værksted, hvor alle Nyhavns træskibe kan renoveres«.

Men gider københavnerne komme og se sådan noget?

»Alle gider nok ikke komme og se en, der syr sejl til ’Georg Stage’, men jeg tror godt, de gider at komme på et åbent sted, hvor der faktisk er noget havneliv, nogle træskibe, nogle sjove værksteder, noget udeservering og nogle koncerter. Tag Mystic Seaport i Connecticut i USA, som har noget af det, vi drømmer om. Der kommer flere hundredtusind mennesker hvert år«.

Men hvis I nu får lov at blive ude ved mastekranen, er det så helt dumt at bygge boliger på noget af den øvrige plads i en by, der mangler boliger?

»Det overlever vi måske nok på ’Georg Stage’, men det vil være synd for København at gøre det i stort omfang. Og det vil være grundtragisk, hvis ikke Nyholm bliver for alle danskere«.

Hvorfor er det vigtigt?

»Fordi Nyholm fortæller historien om, at vi grundlæggende er en flådenation. Kernen i Danmark var en tordnende stærk flåde, som gennem 3-400 år bandt et rige sammen, som ellers var faldet fra hinanden. Den historie vil forsvinde, hvis man plastrer Nyholm til med 5-etagers bygninger, der lige så godt kunne ligge i Ørestad«.

»Risikoen er, at havnen ender lige så skibstom som Christian IV’s gamle udrustningshavn inde bag Det Kongelige Bibliotek. Der sidder Søren Kierkegaard i dag og kigger på en lille hyggesø med et par svaner og nogle guldfisk«.

Amdisen er ikke den første, der har råbt vagt i gevær for at værne om flådehistorien på Nyholm. Det samme har Projektgruppen Sixtus, hvor en gruppe ældre flådeofficerer og erhvervsfolk tidligere har meldt sig med forslaget om et mere regulært flådehistorisk museum, en maritim oplevelsespark, som de kalder det.

I almindelighed har der siden de nye forsvarsforligs indgåelse ellers været ganske stille omkring beslutningen om at frasælge dele af den historiske flådeø, hvorfra det første skib blev søsat i 1692.

»Truer du en frø i København, bliver der en fandens ballade, men når det handler om den kulturhistoriske baggrund for, at vi overhovedet er her, er der indtil videre ingen, der lægger mærke til det. Det er altså lidt sært«, siger Asser Amdisen.

I Dansk Folkeparti havde man helst set, at Søværnets Officersskole og de øvrige tilbageværende flådeinstitutioner var blevet på Nyholm, siger forsvarsordfører Jeppe Jakobsen.

»Havde det stået til andre dele af forligskredsen, var Nyholm blevet solgt for længst. Men den rigtige fremtid må være at sætte fokus på at formidle historien om Holmen og dansk maritim historie. Her vil vi også gerne have en debat, der bliver så åben som muligt, så vi kan få alle interessenter på banen. Det gælder både gode folk som dem fra ’Georg Stage’ og de store fonde, som kan se vigtigheden i dette sted«, siger Jeppe Jakobsen med henvisning til blandt andet Mærsk på den anden side af havnen.

Forsvaret: Det er for tidligt

Også Radikale Venstres fungerende forsvarsordfører, Anne Marie Geisler, mener, at debatten om Nyholms fremtid er for stor til forsvarsforligskredsen alene.

»Vi ønsker en så åben proces som overhovedet muligt. Det betyder også borgerinddragelse, så alle gode ideer kommer frem. Løsningen skal være økonomisk forsvarlig, men vi skal kort sagt ikke bare sælge til højestbydende. For opgaven er i høj grad at tage højde for øens kulturarv, herunder for den levende kulturarv, der er på Nyholm«, siger hun.

Foto: Jens Dresling

I Forsvarsministeriet henviser man i dag til forligstekstens formuleringer, når der spørges til Nyholms fremtid. Om arbejdet med den kommende helhedsplan oplyser ministeriet i øvrigt:

»Til det nedsætter Forsvarsministeriet en projektgruppe, der blandt andet vil gå i nærmere dialog med de mange interessenter, der er knyttet til Nyholm, således at deres bidrag og input kan inddrages i arbejdet med helhedsplanen. Det er derfor endnu for tidligt at kommentere de enkelte interessenters bidrag. Da der i første omgang skal udarbejdes en helhedsplan, der skal forelægges forligskredsen, er processen med frasalg af dele af Nyholm ikke indledt«.

På Nyholm kravler Asser Amdisen over en afspærring for at vise os udsigten til byen fra toppen af Batteriet Sixtus. Det er her fra Nyholms nordlige ende, salutterne affyres på mærkedagene i det danske kongehus, og yderst på bastionen vajer rigets flag, symbolet på dansk suverænitet, på hel stang.

»Alt det her kan måske komme til at lyde lidt højstemt, men det er faktisk ikke for sjov«, halvråber Asser Amdisen for at matche vinden over havnen.

»Det her sted er kernen i, hvem vi er, og det deroppe er rigets flag. Det er ligesom, når man spiller stratego. Når det flag er taget, er Danmark væk«.