Det store antal grave på Rådhuspladsen har ikke i sig selv kunnet bevise, at der fandtes en kirke på stedet. I Sverige kender man til enlige begravelsespladser fra perioden.  Derfor er det seneste fund vigtigt. Foto: Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Det store antal grave på Rådhuspladsen har ikke i sig selv kunnet bevise, at der fandtes en kirke på stedet. I Sverige kender man til enlige begravelsespladser fra perioden. Derfor er det seneste fund vigtigt. Foto: Martin Lehmann

Kultur

Københavns ældste kirke er blevet fundet under Rådhuspladsen

De seneste år er skeletter fra 1.000 tallet dukket op i jorden under Rådhuspladsen i København i forbindelse med metrobyggeriet. Nu har arkæologerne fundet formen, hvori den store klokke til kirken blev støbt.

Kultur

Lyden af kirkeklokker har lydt for omkring 1000 år siden på det sted, hvor den nuværende Rådhusplads i København ligger. Området, som man tidligere var overbevist om lå helt øde hen, var præget af leben og aktivitet allerede ved vikingetidens slutning og i den tidlige kristne periode i Danmark omkring år 1030-1050.

Det bekræfter ny datering af gravene og fundet af en metalstøbeform, som er dukket op i den lerholdige jord på pladsen under en arkæologisk udgravning foretaget af Københavns Museum i forbindelse med en ledningsføring.

»Fundet af klokkestøberiet fortæller os, at vi med sikkerhed har fundet Københavns ældste kirke på området«, siger Jane Jark Jensen, museumsinspektør ved Københavns Museum.

Man ved, at særligt tilkaldte klokkestøbere i den periode i middelalderen støbte kirkeklokkerne, der hvor selve kirken lå. Det var en proces, der var både »dyr og besværlig«.

»Klokkestøberiet peger på en initiativtager til kirkebyggeriet, der har haft pondus og penge«, siger museumsinspektøren.

Dermed har vi fået det afgørende bevis på, at der fandtes en by af betydelig størrelse, før Absalon ankom, anlagde sin borg og gik over i historien som hovedstadens grundlægger.

Tegn på egen kirke

I 2011 stod arkæologer fra Københavns Museum på Rådhuspladsen ved H.C. Andersens Boulevard og observerede rutinemæssigt, da skovlen på en af Metroselskabets gravemaskiner pludselig kvaste et kranium. Da arkæologerne undersøgte jorden, fandt de til deres store forbløffelse 11 grave.

For præcis et år siden fandt arkæologerne 20 grave med skeletter under asfalten, hvor busbanerne tidligere løb, og i løbet af foråret og sommeren dukkede yderligere 40 grave op samme sted.

Opdagelsen af de mange grave pegede indirekte på, at der kunne have været en kirke, men selve kirken så man ikke spor af.

I april offentliggjorde museet så, at man havde fundet et stenfundament, som måske, måske ikke kunne have været fundamentet til en kirke, men mere turde man ikke konkludere på daværende tidspunkt.

»Vi havde selvfølgelig fundet gravene og et stykke stenfundament, men om det sidstnævnte kunne tolkes som en kirkebygning, vil der kunne sættes spørgsmålstegn ved. Fundet af klokkestøbergruben fortæller os, at der har været en kirke på stedet«, siger Jane Jark Jensen.

Ikke et beskedent fiskerleje

Beviset på, at der har ligget en kirke på den nuværende Rådhusplads, hiver ikke bare tæppet væk under myten om, at biskop Absalon grundlagde den senere danske hovedstad, hvor der lå ’et beskedent fiskerleje’, som man ellers har kunnet læse.

En anden udbredt antagelse har været, at København i 1000-tallet var så minimal, at byen reelt lå bag en lille hesteskoformet voldgrav, som arkæologer tidligere har fundet spor af, og som løb mellem de nuværende Mikkel Bryggers Gade, Vestergade og Gammeltorv.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men det, man nu kan konstatere, er altså, at folk i 1000-tallet har boet helt derude på den anden side af den senere middelalderlige befæstning med en kirke og en større kirkegård. Arkæologerne har også fundet brønde og skelgrøfte, der tyder på »reel bebyggelse og matrikulering«.

»Det er tegn på et sted af en vis betydning«, siger Jane Jark Jensen.

Det seneste årti har man gjort en lang række opsigtsvækkende fund i området omkring netop Rådhuspladsen.

I byggetomten mellem Strøget og Vestergade, hvor diskoteket Absalon engang lå, fandt man i 2008 kirkegården til middelalderkirken Sankt Clemens med over 1.000 grave.

I august 2017 kunne vi her i avisen berette, at dateringer fra Sankt Clemens-kirkegården og de første 11 grave, man i 2011 fandt på Rådhuspladsen ved H.C. Andersens Boulevard, viste, at begge kirkegårde havde været i brug i 1000-tallet.

De seneste dateringer er foretaget i forbindelse med et ph.d.-projekt på Aarhus Universitet, og det er dem, der viser, at skeletterne på Rådhuspladsen hidrører fra døde begravet i perioden 1030-1050.

Lyden af det tidligste København

Dette og fundet af støbeformen til klokken peger samlet set på, at der har ligget to kirker af betydelig størrelse tæt på hinanden – en på den nuværende Rådhusplads og en i området mellem det nuværende Strøget og Vestergade.

Skeletterne er alle ved at blive undersøgt på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Desuden er Københavns Museum ved at gennemføre en sammenlignende dna-analyse af skeletter fra henholdsvis Rådhuspladsen og kirkegården ved Sankt Clemens.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi antager, at Sankt Clemens er en anelse yngre end kirken på Rådhuspladsen. Vi kan se nogle markante forskelle i begravelsesmetoder og i knoglematerialet. Vi vil derfor gerne ved hjælp af dna afsøge, om der kan siges noget om etnicitet eller andre kendetegn, der placerer de begravede på de forskellige kirkegårde. Det vil kunne fortælle os meget mere om, hvem der bosatte sig i det tidligste København«, siger Jane Jark Jensen.

Hvordan der har set ud dengang, er svært at sige, men måske vil vi en dag kunne høre lyden af det tidligste København. Det kræver dog, at arkæologerne kan sætte støberesterne sammen og rekonstruere formen.

»Men så vil det i princippet være muligt at genskabe klokken og måske endda dens lyd«, siger museumsinspektøren.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce