Kultur

Anmeldelse: Satirisk årsskrift har bid, men savner noget overstadig humor

Spot kunne godt tåle lidt mere format. Fysisk virker tegningerne gnidrede, og der mangler humor og selvironi.

Kultur



Da Grundtvig indrømmede, at der fandtes »Langt højere bjerge« end i Danmark, gav han i samme åndedræt fædrelandet point for, at »få har for meget og færre for lidt«. Det var dengang. Nu går det den modsatte vej, og man skulle egentlig tro, at et land, som med politisk målbevidsthed øger uligheden, tryner de svageste og belønner de frækkeste og rigeste trods perlerækken af gangsterlignende finanstransaktioner ... ja, når det ikke ligefrem udløser revolution, må sådan et land da i hvert fald råbe på satire i tekst og streg.

Dét vil Spot levere, nu for andet år i træk med et trykt og indbundet udvalg af de satiriske tegninger og tekster, der har været bragt løbende i webmagasinet spotsk.dk. Altså f.eks. hån og latterliggørelse af en skizofræk statsminister/privatmand, af oppositionslederens personlige og politiske skamløshed, af krænkelseshysteri, burkaforbud, kongerøgelse og hele den endnu værre store verden med koldkrigstrusler, tortur og statsautoriserede snigmord.

Det er alt sammen med i Spot, hvis 5-mands redaktion m/k bl.a. tæller Danske Bladtegneres formand, Lars Refn, og flere af bestyrelsens medlemmer. Mange dygtige tegnere, også bidske tekstforfattere. Men nok mere bid end ligefrem sprudlende vid.

Det er vel mere præcist end egentlig morsomt, når Sophie Løhde i dobbeltrollen som minister og lockout-truende arbejdsgiver roligt kan give ’den danske model’ videre til præsident Macron: »Vi skal ikke bruge den længere ...«.

Og måske mere (p)latterligt end præcist at se miljø- og fødevareministerens Klods Hans-ridedyr lægge regeringens nye ’grønne’ linje med lydelige klask.

Spots 5-mands redaktion tæller Danske Bladtegneres formand, Lars Refn, og flere af bestyrelsens medlemmer. Mange dygtige tegnere, også bidske tekstforfattere. Men nok mere bid end ligefrem sprudlende vid.

Spots 5-mands redaktion tæller Danske Bladtegneres formand, Lars Refn, og flere af bestyrelsens medlemmer. Mange dygtige tegnere, også bidske tekstforfattere. Men nok mere bid end ligefrem sprudlende vid.

Men Spot har velanbragte hib til Mette Bocks medieforlig og DR-generaldirektørens forsøg med en grimasse, der kan passe. Og det er forfriskende at få mere globale synsvinkler ind fra de syv gæstetegnere fra Latinamerika, Belgien og Grækenland. Så som verden ser ud, skal vi da være glade for et supplement til Svikmøllen, efter at Blæksprutten løb tør for et par år siden.

Men foreløbig kun et supplement. Det var vist Paul Hammerich, der drejede Grundtvigs nationale selfie til, at Danmark er landet, »hvor få har for meget og færre format«. Det sidste gælder desværre også delvis Spot, hvor satsen er mere kompakt end just læsevenlig, og for mange (oprindeligt store?) detaljerige tegninger er klemt ned til gnidder på de næsten A5-små sider.

Og netop i et politisk klima, der slår gavmildt ud med armene til bankpakker og topskattelettelser, men går i snærende smålige sko over for menigmand, netop her kunne humoren vel også tåle lidt mere format? Længere perspektiver, overstadigere vanvid, lattermild magtpunktering og måske ligefrem lidt hjertelig selvironi? Lidt mere end sammenbidt hån og latterliggørelse af de mest oplagte ofre.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce