Fotoserie. Fotograf og tidligere fotochef på Politiken Per Folkver døde i 2014 efter en faldulykke, 61 år gammel. Ud over sin hustru og to voksne børn efterlod han sig et kæmpe arkiv bestående af notesbøger, billeder, breve og bogudkast. Et arkiv, som netop er blevet skænket til Det Kongelige Bibliotek.
Serie: I Per Folkvers arkiv
Politikens tidligere fotochef Per Folkvers omfattende billedsamling er netop overdraget til Det Kongelige Bibliotek og er dermed en del af dansk kulturarv.
I disse dage bringer vi en række billeder fra arkivet, kommenteret af hans ven fotografen Henrik Saxgren. Per Folkver døde i 2014.
Men Folkver efterlod sig også en anden slags fotografisk arv. Han var et ikon i dansk fotografi og en stor inspirationskilde, og her på avisen huskes han som en karismatisk og markant fotochef, der satte en ny standard.
At Folkver havde ambitioner på fotografiets vegne, er tydeligt, næsten uanset hvor man slår ned i hans lange karriere. Et meget konkret eksempel er de ’De 10 bud’, som han formulerede sammen med sin ven, kollega og kompagnon Henrik Saxgren i 1979. Et af dem lyder: »Billedet er fotografens mening. Beskær ikke fotografens mening«.
Henrik Saxgren kendte Folkver og ikke mindst hans fotografier bedre end de fleste. Derfor har vi bedt ham guide os gennem det omfangsrige arkiv. Resultatet kan ses og læses på denne plads i løbet af de næste fem dage.
Vi begynder serien med en række fotografier med seksuelle motiver fra ’Begrundet begær’, en erotisk fotobog med sort-hvide fotos af blandt andet nøgne kvinder og par, der dyrker sex. Henrik Saxgren fortæller:
»Per var altid grænsesøgende. I 1990 udgav han ’Begrundet begær’, hvor han undersøgte, hvor langt man kunne gå med det private – uden at det blev snagende. Han insisterede på, at det afgørende ikke er, om det er erotisk, men om det er sandt. Han havde annonceret efter kvinder/par, der ville lade sig fotografere i erotiske situationer. Hvis de begyndte at fortælle i telefonen, hvordan de så ud, stoppede han dem. Han ville komme til deres private hjem uden at vide, hvem eller hvad der gemte sig bag døren. Hans metode var, at det skulle være pirrende – også for ham selv. Og så ville han vise, at det erotiske lå lige rundt om hjørnet«.
»Da han sendte mig bogen, skrev han som dedikation: »Kære Henrik. På billedet ser man andre – men det handler om os selv ... Kærlig hilsen Per«. Per og jeg var fælles om at være fascinerede af kvinder og erotik, men han talte meget mere åbent om det, end jeg gjorde. I bogen giver han nogle bud på, hvordan kvinder kunne tage sig ud, når de tændte hans lyst – vækkede hans begær. Jeg ser det som en rigtig Per-bog i den forstand, at det er en hudløs ærlig bog, hvor han vedstår sin lyst. Og nok så vigtigt: Bogen er alt andet end pornografisk«.
fortsæt med at læse
»Da jeg efterfølgende så billederne i lyset af min egen kones død, var det pludselig en meget voldsom oplevelse«
-
Fotoserie: Når man bruger lang tid sammen med mennesker, forvandler de sig fra klicheer til rigtige mennesker
-
»En dag havde de sex med nogle naboer på badeværelset. Og Per fotograferede det hele«
-
Det var heller ikke helt uproblematisk, da Per fotograferede grindehvalslagtningen, for færingerne var skidebange for Greenpeace









