Fotografen Henrik Saxgren præsenterer for sidste gang udvalgte billeder taget af vennen Per Folkver – i dag billeder, der understreger Politikens tidligere fotochefs kompromisløse tilgang til fotografiet.

Det var heller ikke helt uproblematisk, da Per fotograferede grindehvalslagtningen, for færingerne var skidebange for Greenpeace

De lokale var ikke vilde med, at Per Folkver fotograferede en blodige hvalslagtning. Foto: Per Folkver
De lokale var ikke vilde med, at Per Folkver fotograferede en blodige hvalslagtning. Foto: Per Folkver
Lyt til artiklen

»Per og jeg var begge med til at oprette Fotoskolen Fatamorgana i midten af 1980’erne. Han var både en vanvittig inspirerende lærer og en brutal lærer, specielt i sin kritik af eleverne, men de elskede ham alle sammen«.

»I 1980’erne var det primært sort-hvid dokumentarisme, som herskede som stil. Men der begyndte at ske noget nede i Europa. Blandt andet introducerede den tyske billedkunstner Wolfgang Tillmans en ny stil – han brugte små kompaktkameraer med direkte flash, hvilket gav et mere trashy udtryk. Hvor vi i det sort-hvide fotografi i mange år havde efterstræbt stor grad af harmoni i toneomfang, kom der i 1990’erne den her mere trashy stil, som man med rimelighed kan sige bar Wolfgang Tillmans mærke, og det blev en stil, som de følgende år kom til at dominere på fotoskoler over hele Europa«.

»Per var meget eksperimenterende som fotograf og på mange måder forud for sin tid. I 2001 lavede han bogen ’Forbi Færøerne’, der var en af de tidligste bøger, som blev lavet i den her trashy stil, og mange af billederne var taget længe før. Jeg elskede den bog og synes, den er ret undervurderet. Jeg er ret vild med hans billeder af grindedrabene, selv om de måske er mere traditionelle end stilen i resten af bogen. Det sjove er, at Færøerne jo forbindes med farven grøn. Pers daværende kone elskede at male på Færøerne, og i deres hjem hang der kun grønne billeder fra Færøerne. Men da Per kom forbi en grindehvalslagtning på en strand, fotograferede han det og malede dermed Færøerne røde«.

»Det var heller ikke helt uproblematisk, for færingerne var skidebange for Greenpeace, og hvad det kunne skabe af problemer. De ville have lov til at have deres grindefangster i fred. Men det var Per fuldstændig kold over for. Han havde sin idé, og selv om han elskede Færøerne og havde mange venner deroppe, var han helt kompromisløs. Han bestemte selv, hvordan hans billeder fra Færøerne skulle se ud«.

Christian Nobel

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her