»I 1980’erne var Per og jeg meget inspireret af udenlandske fotografer i forhold til sort-hvid dokumentarisme, og den svenske fotograf Anders Petersen var vores ledestjerne«.
Det fortæller Henrik Saxgren om en af sine og Politikens tidligere fotochef Per Folkvers inspirationskilder og fortsætter:
»Anders Petersen havde først og fremmest lavet den helt enestående bog ’Café Lehmitz’. Efterfølgende lavede han bogen ’Fängelse’, hvor han brugte mange år i et svensk højsikkerhedsfængsel. Han blev så fortrolig med fangerne, at direktøren ringede til ham, når der var konflikter, og bad ham komme for at mægle«.
»åde Per og jeg var meget inspireret af ham, men Per var den, der tidligst begyndte at anvende Anders Petersens arbejdsmetoder. Han lavede bogen ’Vennerne på vejen’ i slutningen af 1980’erne og tilbragte urimelig lang tid sammen med de her mennesker. Over en periode på fire år rev han gentagne gange en uge ud af kalenderen og slog følge med en gruppe vagabonder på de danske landeveje. Han drak Gammel Dansk til morgenmad og havde en luset sovepose at sove i. Titlen på bogen understreger, hvad der sker, når man bruger lang tid sammen med mennesker i ønsket om at forstå dem. Fra at være en kliché forvandler de sig til rigtige mennesker. Til ’Vennerne på vejen’«.
fortsæt med at læse
»Per og jeg var fascinerede af flere af de samme ting – ud over fotografi var det kvinder og erotik«
-
»Da jeg efterfølgende så billederne i lyset af min egen kones død, var det pludselig en meget voldsom oplevelse«
-
»En dag havde de sex med nogle naboer på badeværelset. Og Per fotograferede det hele«
-
Det var heller ikke helt uproblematisk, da Per fotograferede grindehvalslagtningen, for færingerne var skidebange for Greenpeace
