De sidste mange år har man kunnet spille spil som ’Dream Daddy’, ’Life is Strange’ og ’Gone Home’, der alle har homoerotiske temaer.
Også i de helt store spil optræder i dag karakterer med forskellig seksualitet oftere end førhen.
Men selv om det ikke er den brede forståelse af spilkulturen, har der faktisk været queerfigurer helt fra de tidlige computerspildage i 1980’erne. I Super Mario Bros. 2 optræder for eksempel Birdo, der i manuallen beskrives som »en dreng, der tror, han er en pige, og skyder æg ud af munden«.
Som gæst følger man en regnbue rundt i udstillingen og ser alt fra fankunst til videointerviews med spildesignere og selvfølgelig spil, man selv kan prøve.
For eksempel kan man spille et af de første eksplicitte queerspil, ’Caper in the Castro’ fra 1989. Her skal man som den lesbiske detektiv Tracker McDyke løse mysteriet om den forsvundne dragqueen Tessy LaFemme.
Kurator Jan Schnorrenberg kalder ’Rainbow Arcade’ for »et kærlighedsbrev til spil«. Han håber, at publikum kan se, hvordan spiludviklere har brugt spillene som en form for terapi, når de har skullet udtrykke sig selv, og hvem de er.
fortsæt med at læse
