Trofaste lyttere af Radio24syv må indstille sig på, at de fra 1. november skal lægge ører til reklameindslag på kanalen. I regeringens udkast til en ny aftale for taleradioen er der endda lagt op til nogle meget lange reklameindslag.
Radio24syv eller en eventuel anden medievirksomhed, der overtager koncessionen for en taleradio på den fjerde landsdækkende, jordbaserede FM-kanal, den såkaldte FM4, får lov til at bringe 12 minutters reklame om dagen. Og det skal ske enten i 2 blokke af 6 minutter eller i 3 blokke af fire minutters varighed.
Men det krav er alt for rigidt, mener Radio24syv.
»2 gange 6 minutter eller 3 gange 4 minutter er jo den sikreste måde at dræbe folk på. Der burde man sige, at hvis 12 minutter er rammen, burde man give dem med forstand på det mulighed for finde ud af, hvor de reklameblokke skal sendes, og hvor lange de skal være. Det skal være det, der passer til markedet«, siger 24syvs administrerende direktør Jørgen Ramskov.
Radio24syv skal ifølge udkastet til en ny aftale også have mulighed for at tjene penge på programmerne ved at opkræve brugerbetaling. Men det må ifølge udkastet først ske, når et program har ligget gratis tilgængeligt i 14 dage.
»Det, synes vi, er lang tid«, siger Jørgen Ramskov.
»Vi vil gerne have mulighed at lægge det bag en betalingsmur efter 24 timer«, tilføjer han.
Muligheden for at tjene penge på reklamer og betaling bliver indført, fordi taleradioen på FM 4 får skåret 3 procent i det statslige tilskud om året – fra 93,3 milloner kroner i 2019 til 84,7 millioner kroner i 2023.
Hovedsæde i provinsen
I regeringens medieforlig med DF var det et krav, at taleradioen skulle flytte sin administration og mindst halvdelen af de redaktionelle medarbejdere skulle arbejde vest for Storebælt.
Med kravene om reklamer som supplement til det statslige tilskud og hovedsæde vest for Storebælt kommer Radio24syv til at operere under de samme vilkår, som TV 2 var underlagt fra etableringen i 1988, og indtil stationen i 2004 ikke længere var licensfinansieret.
Kravet fik dog Radio24syv til at gå til EU-kommissionen, fordi stationen mente, at det var i strid med EU-reglerne – ikke mindst kravet om, hvor de administrative medarbejdere skulle være placeret.
I udkastet til den ny aftale har regeringen nu ændret kravet. Der står ikke længere noget om, hvor administrationen skal befinde sig.
»Det er vi meget glade for, fordi vi så kan udlicitere meget af det administrative arbejde. Det kunne vi ikke, hvis det skulle ligge et bestemt sted«, siger Jørgen Ramskov.
Til gengæld er det nu et krav, at hovedredaktionen skal ligge mindst 110 kilometer fra Københavns centrum. Det betyder, at den også godt kan ligge på Lolland og Falster.
Og at mindst 60 procent af radioens redaktionelle medarbejdere skal være ansat mindst 110 kilometer fra hovedstaden.
»Vi mener fortsat, at de geografiske krav er noget tosseri«, siger Jørgen Ramskov.
Radio24Syv, der er er ejet af Berlingske Media og PeopleGroup, som er baseret i København, mener, at kravet er konkurrenceforvridende.
»Det er spøjst, at en virksomhed, der er etableret i København er nødt til at bygge en afdeling 110 km fra hovedstaden. Mens en virksomhed, der er etableret 110 km udenfor København, ikke bliver mødt med krav om at bygge studier og den slags i København. Det gør det dyrere for os end for eksempelvis JydskeVestkysten«, siger Jørgen Ramskov.
Ussel mammon
Der har været en del spekulationer om, hvorvidt JP/Politikens Hus kunne finde på at byde på radioen. Da FM4 for første gang blev sendt i udbud i 2011, overvejede JP/Politikens Hus en overgang at afgive et bud, og i modsætning til Berlingske Media har JP/Politikens Hus nemlig Jyllands-Posten med hovedsæde i Aarhus.
Men ifølge administrerende direktør Stig Kirk Ørskov er det ikke oplagt, at huset kommer til at drive FM4-kanalen.
»Vi vil selvfølgelig studere materialet grundigt, også når det er endeligt, men jeg vil godt sige, at vi har svært ved at se, at vores afgørende opgave og rolle som frie og uafhængige publicister kan forenes med at være koncessionshavere for staten«, siger han.
Er det ikke fristende, at der ligger en masse penge her og mulighed for reklameindtægter?
»Det skal ikke være et spørgsmål om ussel mammon, der får os til at opgive vores grundlæggende principper. Og hvad angår introduktionen af reklamer i en statsfinansieret kanal, er jeg helt på linje med Danske Mediers skepsis. Jeg synes, det er en uskik og stærkt problematisk, når man begynder at sammenblande statsfinansiering med reklamevirksomhed. Det er endnu en uhensigtsmæssig markedsforstyrrelse«.
fortsæt med at læse
