Jakob Kvist, forlagsdirektør for ArtPeople:
»Vi er selvfølgelig meget berørte af Janes død. Hun var en del af forlaget næsten fra begyndelsen. Hun kom hertil i 2004, og siden har hun været en del af vores dna. Vi holdt meget af hende. Hun var virkelig en dejlig dame. Hun var fantastisk klog og fantastisk morsom og bar sin skæbne helt utroligt beundringsværdigt. For hun har jo i alle de år, jeg har kendt hende, været meget syg. Og der har altid været en operation, der kom eller lige havde været, og hun var meget plaget. Det hørte vi meget om, men det var altid med enormt meget humor, livsmod og vilje til ikke at bukke under. På den måde var hun forbilledlig. Og det tror jeg også, hun var for mange mennesker. I forhold til kræft og den måde hun håndterede det på«.
»Hun kunne mange ting. Og det med anmeldelserne er mere nuanceret. Det er rigtigt nok, at særligt i begyndelsen var de hårde, men de gode kom nu også med årene. Hun gik ligesom på to ben. Hun var skønlitterær, hvor hun nok af nogle blev beskyldt for at være for kulørt, og så rummede hun det mere essayistiske og journalistiske, hvor hun fortalte om sin samtid og skrev erindringer. Og grundlæggende skrev hun bare rigtigt godt. Enormt medrivende. Hun ramte folk med sin humor, men også med den dybde hun havde i sit væsen«.
»Hun har været en af de store og helt afgørende i sin generation, som hun meget tydeligt har betydet meget for. Og objektivt har hun jo fået De Gyldne Laurbær og adskillige andre priser. Og vi har solgt på den absolut pæne side af 1 million Jane Aamund-bøger, og det har de sikkert også gjort ovre på Gyldendal«.
Helle Bygum, journalist og tidligere redaktionssekretær på Berlingske Tidende:
»Jane Aamund var lidt en humlebi. Hun vidste ikke selv, at hun kunne skrive. Og det var altid meget utraditionelt. Og underholdende. Det blev ganske vist meget Jane, der var hovedpersonen i sine reportager, men hun kunne bære det«.
»Redaktionsmøderne var heller aldrig kedelige, når Jane Aamund og Lise Nørgaard sad der. Begge havde brune øjne, og når der blev sagt noget, der ikke passede damerne, blev deres øjne nærmest sorte«.
»Jane Aamund skrev lige ind i tidsånden, og det er hun blevet ved med. Hun var en meget stor journalistisk fornyelse på Berlingske Søndag. Der var ikke andre, der havde den skrivestil. For så vidt heller ikke på Politiken. Den var aldeles ukonventionel. Og selv om man umiddelbart ikke skulle tro det, var det altid meget læseværdigt. Og det, tror jeg også, er det, hun førte videre i sine bøger. Og så var hun jo heller aldrig kedelig. Hun var lidt en femme fatal, og det kunne hun godt lide. Altid smækfyldt med anekdoter om mænd og hunde og mænd. Men de tåler ikke at komme uden for de gamle redaktionslokaler«
»’Klinkevals’ læste jeg selv med stor fornøjelse, og jeg synes egentlig, det er lidt urimeligt, at hun altid blev holdt lidt ud i strakt arm af anmelderne, for det var der ingen grund til«.
Erik C. Lindgren, tidligere direktør for forlaget Høst & Søn:
»Vores bekendtskab begyndte lidt ejendommeligt. Jeg vidste, hvem Jane Aamund var, fordi hun kendte min storesøster, der også var journalist. Da jeg fandt ud af, at hun havde udgivet en bog, ringede jeg til hende og spurgte, om det ville være i orden at genudgive den på Høst & Søn. Og det ville hun gerne. Det var begyndelsen på vores venskab. Og bogen og de efterfølgende solgte virkelig godt. Det blev en kanon succes«.
»Vi havde et tæt og sjovt samarbejde, og hun tjente mange penge på det. Jeg kan huske, jeg i flere år tog ud personligt med hendes check, fordi det var sjovt, den var så stor. Så drak vi te og grinte lidt af det«.
»Hun var en modig kvinde, der sagde tingene lige ud. Jeg kan huske, vi læste ’Coloradodrømme’ og mente, at nogle af de seksuelle betragtninger var for voldsomme, men der mente hun, vi var for bornerte. Hun var slagfærdig«.
»Hun var en personlighed. Dengang kan man sige, at der var den fine litteratur og den mindre fine. Hun blev ikke regnet for noget af anmelderne, men solgte altid utrolig godt. Men med De Gyldne Laurbær synes jeg, hun nedbrød skellet mellem den finere litteratur og den populære litteratur. Hun har haft stor betydning i den nyere danske litteratur. Jeg tror, mange af de ting, hun har skrevet, vil blive stående. Hun havde en forståelse for den danske almindelige brede kultur i forskellige samfundslag«.
fortsæt med at læse
