Hvis Ariana Grande for alvor fandt sin egen stemme på ’Sweetener’ sidste år, folder hun den yderligere ud og undersøger, hvor langt hun kan tillade sig at gå, på sit mest sammenhængende og bedste album til dato, ’Thank U, Next’.

Ikke at Grande lyder som en, der bekymrer sig om tilladelser, men det er en markant udvidelse af både den kvindelige kampzone og rummet for rå ærlighed. Og en hårfin balance mellem selvoptagethed og selvværd.