0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Selvransagelse i kommunikationsbranchen: Falck-sagen giver anledning til at oprette et etisk råd

Efter den omdiskuterede Falck-sag er Dansk Erhverv gået i dialog med Dansk Journalistforbund. De overvejer blandt andet at oprette et etisk råd, der skal skabe klare retningslinjer for ordentlig adfærd i kommunikationsbranchen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Joachim Ladefoged
Foto: Joachim Ladefoged

Dansk Erhverv og Dansk Journalistforbund er gået i dialog om at oprette et etisk råd, efter Falck-sagen er kørt af sporet.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Udtryk som ’brodne kar’ og ’uklare linjer’ har præget medieovervågningen af kommunikationsbranchen i den sidste tid. Det handler overordnet set om tillidsbrud og uetiske arbejdsmetoder, hvilket har sået tvivl om branchens troværdighed. Oprettelsen af et etisk råd, der skal skabe klare retningslinjer for acceptabel adfærd, er derfor under drøftelse mellem Dansk Erhverv og Dansk Journalistforbund.

Det sker i kølvandet på den såkaldte Falck-sag, der ifølge Dansk Erhverv har givet kommunikationsorganisationernes troværdighed og tillid et knæk, simpelthen fordi den dårlige omtale af Falcks kommunikationsbureau smitter af på branchen. Derfor er de to organisationer gået i dialog med hinanden, fortæller Daniel Møller Jensen, som er politisk konsulent og rådgiver i Dansk Erhverv.

»Sagen har fået stor mediebevågenhed, fordi det handler om overtrædelse af klokkeklare principper i branchen. Det er ikke bare på grænsen; der er tale om overtrædelser. Derfor går vi i dialog med Dansk Journalistforbund for at drøfte mulighederne for et oprette et etisk nævn. Det handler om at sikre, at det syn på branchen, som Falck-sagen bidrager til, ikke fortsætter«, siger han.

Det etiske råd skal ifølge ham sende et klart signal om, at den adfærd, som Falcks kommunikationsbureau udviste, ikke er acceptabel.

Falck er, som vi har berettet om i Politiken, blevet meldt til bagmandspolitiet for at misbruge sin markedsposition til at presse konkurrenten Bios ud af markedet for ambulancetjenester – blandt andet ved bevidst at sprede usande historier om det hollandske ambulancefirma i samarbejde med kommunikationsbureauet Advice.

»Sagen er med til at mystificere det legitime arbejde, som kommunikationsbranchen laver. Hvis man går ind og mystificerer det og skaber et dårligt ry, skader det selvfølgelig forretningen, fordi tilliden er altafgørende«, siger Daniel Møller Jensen.

Grund til at kigge indad

Der er af den grund en selvransagelse i gang i branchen, hvor de forskellige organisationer er begyndt at tale på tværs af hinanden, mener han:

»Kreativitet & Kommunikation er ude at sige, at de vil følge op på sagen med det pågældende bureau, Advice, og så er vi gået i dialog med Dansk Journalistforbund, hvor vi taler om et kommunikationsetisk nævn. Det er eksempler på, at branchen kigger indad«.

Hos Kreativitet & Kommunikation har sagen ligeledes skærpet opmærksomheden på muligheden for at skabe klarere retningslinjer i branchen. Sagen har ifølge organisationens formand, Jens Peter Jensen, fået branchen til se alvorligt på at sikre, at man arbejder ud fra nogle ærlige og korrekte arbejdsmetoder.

»4. marts holder vi bestyrelsesmøde, og der tager vi stilling til, hvad der skal ske fremdadrettet. Vi har endnu ikke taget stilling til, om der er brug for et decideret etisk råd, da vi allerede opererer ud fra et etisk kodeks i foreningen. Men vi skal selvfølgelig diskutere, om det er et arbejde, vi vil tilslutte os«, siger han.

Formanden tror dog ikke, at et sæt fælles retningslinjer vil skabe en bedre transparens i branchen – det vil dog alt andet lige skabe mere opmærksomhed og dermed give anledning til, at man tænker sig om en ekstra gang fremover.

Signalværdi i enkeltsag

Formanden i Dansk Journalistforbund, Lars Werge, mener, at et etisk råd vil være et fint signal at sende, men at der er stadig tale om en enkeltsag.

»Drøftelserne sker jo efter en sag, der er kørt fuldstændig af sporet. Den har fået meget opmærksomhed, og det er vi nødt til at forholde os til. Vores opgave er nu at løfte branchen ­– ikke bare på baggrund af en enkeltsag, men fordi der skal skabes tydelighed med hensyn til forventningerne til medarbejderne i kommunikationsfagene. Det er den etik og moral, vi skal i gang med at tale om«, siger han.

Dansk Journalistforbund ønsker at samle så mange aktører som muligt for at skabe et bredt samarbejde i branchen og dermed give anledning til at diskutere klarere fælles standarder.

I Dansk Erhverv handler det for Daniel Møller Jensen også først og fremmest om at sætte en standard i branchen. Han mener dog ikke, at drøftelserne vil føre til konkrete sanktionsmuligheder.

Men hvis I ingen sanktionsmulighederne har, tror du så ikke, at det kun vil føre til nogle retningslinjer, som man alligevel kan bøje?

Annonce

»Det er vigtigt for mig at understrege, at der her er tale om enkeltsager. Internationalt set er den danske kommunikationsbranche meget velanset. Men det er klart, at disse enkeltsager rammer ekstra hårdt. Hvad angår sanktioner, er tillid og troværdighed en helt integreret del af rådgivningsbranchen«.

Rettelse: Det fremgik af en tidligere version, at Daniel Møller Jensen fra Dansk Erhverv udtalte sig om Falck. Det var imidlertid kommunikationsbureauerne, han sigtede til.

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce