Karl Marx' mindeplade er blevet udsat for hærværk. Skaderne er værst på marmorpladen og ligner angiveligt slag fra en hammer.
Foto: Peter Nicholls/Reuters/Ritzau Scanpix

Karl Marx' mindeplade er blevet udsat for hærværk. Skaderne er værst på marmorpladen og ligner angiveligt slag fra en hammer.

Kultur

Ukendte gerningsmænd angriber Karl Marx' gravsten med hammerslag

Direktøren for kirkegårdens fond kalder angreb et udtryk for en »irrationel form for politisk handling«.

Kultur

Ukendte gerningsmænd har fornylig forsøgt at smadre den tyske filosof Karl Marx’ gravmonument i London. Det skriver The Guardian.

Graven ligger på Highgate-kirkegården i det nordlige London, og skaderne kan betyde, at monumentet aldrig bliver det samme igen. Det er gået værst ud over marmorpladen, hvor skaderne ligner slag fra en hammer. På pladen optræder navnene på Karl Marx’ familie også.

Ian Dungarvell, som er direktør i den fond, der vedligeholder kirkegården, fordømmer angrebet, som han kalder et udtryk for en meget irrationel form for politisk handling.

»Vi tror, at det var målrettet mod Marx. Det her er ikke tilfældigt. Man kan se på billedet af skaderne, at personen, der har gjort det, virkelig har gjort sit bedste for at ødelægge Karl Marx’ navn«.

»Jeg tror, at man kan gøre et langt bedre forsøg på at ændre folks holdninger end ved bare at smadre hans grav. Det vil ikke vinde nogen sympati for deres sag. Uanset hvad man måtte tænke om Karl Marx’ filosofi, synes jeg, at det her er en forfærdelig handling«.

Karl Marx døde som 64-årig i London, hvor han blev begravet. Efterfølgende betalte Kommunistpartiet i Storbritannien for det monument, der nu er blevet beskadiget. Her blev pladen flyttet til monumentet fra et tidligere gravsted.

Det er ikke første gang, at monumentet har været udsat for hærværk. På toppen sidder en bronzebuste af Marx’ hoved, der tidligere er blevet revet løs, og pladsen er også blevet dækket af maling og grafitti. I 1970 blev der desuden kastet en rørbombe mod forsiden af monumentet.

»Den eneste trøst er, at det bare betyder, at han ikke er blevet glemt«, siger Ian Dungarvell.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce