0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Den britiske skuespiller Albert Finney er død - 82 år

Den sidste film, som Albert Finney indspillede, var James Bond-filmen Skyfal fra 2012.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Bob Dear/AP
Foto: Bob Dear/AP

Albert Finney spillede blandt andet karakteren Scrooge, baseret på Charles Dickens book "A Christmas Carol". Et Juleeventyr.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den britiske skuespiller Albert Finney er død, oplyser hans familie. Han blev 82 år.

Skuespilleren, der fem gange var nomineret til en Oscar, døde fredeligt efter kort tids sygdom med sine nærmeste ved sin side, oplyser familien i en udtalelse ifølge BBC.

Finney blev blandt andet nomineret for sin birolle i filmen "Erin Brockovich" fra 2000. I filmen spillede han over for den amerikanske skuespillerinde Julia Roberts, der i øvrigt vandt en Oscar for sin hovedrolle i filmen.

Han var også nomineret for sin hovedrolle i filmen "Tom Jones" fra 1963.

Albert Finney har desuden indtaget rollen som den berømte detektiv Hercule Poirot i filmen "Mordet i Orientekspressen" fra 1974.

Finneys tv- og filmkarriere strækker sig over et halvt århundrede.

Ifølge filmsiden IMDb var hans sidste film James Bond-filmen "Skyfall" fra 2012. Her spiller han en portner, der passer på Bond-familiens ejendom.

Han har en fremtrædende rolle i filmens slutscener, hvor han optræder side om side med skuespillerne Daniel Craig og Judi Dench, der spiller henholdsvis James Bond og M.

Finneys filmdebut kom i 1960, og han fik sit gennembrud i filmen "Saturday Night and Sunday Morning". Filmen vandt prisen som bedste britiske film ved den prestigefyldte britiske Bafta-prisuddeling.

Albert Finney vandt tre Golden Globe-priser i løbet af karrieren.

Han blev født 9. maj 1936 og voksede op i det nordlige England i udkanten af Manchester. På trods af sin arbejderbaggrund formåede han at lande flere forskellige teaterroller.

Det førte til, at han senere blev optaget på Det Kongelige Britiske Akademi for Dramatisk Kunst i London.

Hans imponerende karriere førte blandt andet til, at han fik tilbuddet om at blive adlet med titlen sir Albert Finney.

Han afslog dog tilbuddet og udtalte, at han ikke tror på sådanne titler.

Finney efterlader sig hustruen Pene, sin søn Simon og to børnebørn.

/ritzau/

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts