Tegning:: Roald Als/Politiken

Kultur

Pandamusik skal glæde Kina: Det er en gestus til et land, der krænker menneskerettigheder, lyder kritik

Musikkonservatorium har fået komponeret et værk, som skal fejre Københavns Zoos kommende pandaer og styrke relationen til Beijing. Ifølge et budget koster det knap 1 million kroner. Pandaaftalen er et knæfald for Kina, mener kritikere.

Kultur

Når to kinesiske pandaer til foråret kommer til Danmark, bliver de ikke kun modtaget på ministerniveau af den danske regering. Det Kongelige Danske Musikkonservatorium har sat gang i et storstilet projekt om at opføre verdens første ’pandasuite’ for at fejre de pelsede dyrs ankomst – og for at styrke forholdet mellem Beijing og København.

Det viser en aktindsigt, Politiken har fået om pandaparret, som de seneste år er blevet symbol på det tætte forhold mellem Danmark og det kinesiske styre.

Det klassiske værk er netop blevet komponeret færdigt af den kinesiske komponist Zhang Shuai og skal efter planen opføres i København af symfoniorkestret Copenhagen Phil med en kinesisk solist på bambusfløjte. I oktober var budgettet på næsten 1 million kroner.

Musikken er langtfra kun for pandaernes skyld. Den har også et formål om at fremme samarbejdet med Kina. Værket kan således »gå hen og få stor historisk betydning for kineserne og bidrage til styrkelsen af de dansk-kinesiske relationer«, skriver lederen af musikkonservatoriets internationale afdeling, Marianne Løkke Jakobsen, i en mail til Statsministeriet.

»Jeg tænkte, at det er en historisk begivenhed, at vi skal have pandaerne til Danmark, og vi fandt ud af, at der faktisk ikke er skrevet musik, der er relateret til pandaer tidligere«, uddyber hun til Politiken.

Men værket er en »gestus« til et land, der kontinuerligt bryder menneskerettighederne, mener formanden for Støttekomitéen for Tibet, Anders Højmark Andersen:

»Et musikstykke til fordel for pandaerne og til en pris på cirka 1 million kroner er temmelig langt ude. Det er at kaste penge og energi efter en sag, som efter min vurdering udelukkende er til for at behage Kina, som er et land, der løbende bryder menneskerettighederne«.

Kinas løfte om at levere de to pandaer, Xing Er og Mao Sun, er resultatet af mere end otte års diplomatisk arbejde fra dansk side. Kongehuset og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har spillet nøgleroller. Og adskillige andre ministre samt Udenrigsministeriets departementschef har haft pandaer på dagsordenen til møder med højtstående kinesiske udsendinge. Projektet er resultatet af det afgørende skift i den danske kinapolitik, som blev søsat, da VK-regeringen i 2009 slog fast, at Danmark nu »modsætter sig Tibets uafhængighed«. Pandaerne er så vigtige, at der ifølge aktindsigten er afholdt byggemøder i Statsministeriets lokaler om bjørnenes nye anlæg med entreprenøren og Zoos ledelse.

Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, vil ikke blande sig i konservatoriets prioriteringer, men retter kritik mod regeringen i pandasagen:

DF: Et forfærdeligt knæfald

»Jeg mener, at det er den endelige cementering af, at Danmark ikke længere gør noget, som vil kunne genere Kina. Det er det knæfald, som jeg synes er forfærdeligt. Pandaerne er betalingen fra Kina til Danmark, fordi vi har makket ret«.

Espersen henviser til de tibetanske flag, dansk politi konfiskerede fra demonstranter under den kinesiske præsident Hu Jintaos besøg i 2012 for at undgå fornærmelser af gæsten.

Med pandamusikken har regeringen tilsyneladende mest holdt sig på sidelinjen, men af aktindsigten fremgår, at Udenrigsministeriet i maj ikke afviste ideen om at opføre det nye værk som led i parrets ankomst.

»Vi kan forstå, at man også på pandabasen i Chengdu har talt varmt om ideen om en pandasymfoni. Vi er både i København og i Chengdu således positivt opmærksomme på muligheden«, skrev en kontorchef i ministeriet.

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) ønsker ikke at udtale sig om sagen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Københavns Zoo og Udenrigsministeriet har ikke besluttet, om musikkonservatoriets drøm om en opførelse foran pandaerne bliver til noget, når det 4.000 kvadratmeter og 160 millioner kroner dyre pandaanlæg ventes at stå færdigt i april. Til gengæld forventes det, at pandaerne til åbningen bliver akkompagneret af et højniveaubesøg fra styret i Kina.

Ifølge et budget fra oktober sidste år arbejder kræfterne bag pandasuiten med en økonomisk ramme på rundt regnet 900.000 kroner. Heraf kommer 220.000 kroner fra Hanban, der er Kinas nationale kontor til fremme af kinesisk kultur støttet af den kinesiske regering. Desuden har Frederiksbergfonden bidraget med 200.000 kroner, og konservatorierne i København og Beijing vil samlet investere cirka 450.000 i pandamusikken.

Musikkonservatoriet bidrager primært med musikere, personale og koncertsal, men den statsfinansierede uddannelsesinstitution vil ikke oplyse, hvor mange penge den forventer at bruge på projektet.

»Vi er ikke interesseret i at komme med konkrete tal. Men grundlæggende er det en fifty-fifty investering fra kinesisk og dansk side«, siger Marianne Løkke Jakobsen.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden