Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Per Lange/Ekstra Bladet
Arkivfoto.: Per Lange/Ekstra Bladet

Medina, Thomas Helmig og flere andre danske musikere bakker op om EU's reform af ophavsretten.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Historisk aftale er på plads: Her er 5 ting, du skal forstå om tilsvinet ophavsrets-reform af internettet

Politikerne i EU vil med reform af ophavsretten tvinge Youtube og andre store nettjenester til at betale mere til udøvende musikere og andre kunstnere. Kritikerne har protesteret i over to år uden held.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Trods massiv modstand fra aktivister, civile organisationer og særligt Google er en historisk stor europæisk reform af ophavsretten på internettet onsdag faldet på plads. Den skal tvinge de største sociale medier og andre digitale tjenester til at betale flere penge til blandt andet musikere og medier.

Det bekræfter kommissæren for digitalt indre marked Andrus Ansip på Twitter.

Reformen af ophavsretten har været undervejs siden 2016, og den har været omgærdet af en brutal politisk kamp. Nu er de politiske forhandlere i EU nået frem til en aftale, som kun mangler en formel godkendelse.

Her er 5 ting, du skal forstå om den nye reform:

1.Verdenshistoriens største tyveri af kunstneres ophavsret. Det er det, reformen skal sætte en stopper for ifølge den danske europaparlamentariker Jens Rohde, der som medlem af retsudvalget i parlamentet har været dybt involveret i arbejdet med reformen. I adskillige år har den europæiske musikbranche og andre kreative brancher kritiseret YouTube og lignende digitale tjenester for at betale alt for lidt til de musikere, filmskabere og øvrige kunstnere, hvis kulturprodukter i stor stil er at finde på nettjenesterne.

Reformen skal blandt andet give kunstnerne (og desuden medier) langt bedre mulighed for at forhandle såkaldte licensaftaler hjem med YouTube, Facebook og andre af nettets platforme. I dag har musikbranchen ifølge eget udsagn ikke en reel mulighed for at forhandle en fair aftale hjem. YouTube behøver nemlig ikke at betale.

2. Det er brugerne, der lægger musik, film og andre kulturprodukter op på YouTube, Facebook, Vimeo og lignende tjenester. Og det er i princippet brugerne, der har ansvaret for, at kunstneres ophavsret ikke bliver krænket. Platformene skal først reagere og fjerne materiale, hvis de bliver gjort opmærksom på, at der ligger ulovlige sager hos dem. De er med andre ord i sikker havn. Sådan har det været siden 2001, men det er det, som EU nu laver om på.

Reglerne blev i sin tid indført for at gøre det nemmere for virksomheder at vokse sig store på nettet uden at risikere monstrøse sagsanlæg. Man besluttede, at digitale tjenester skal forstås som tekniske mellemmænd, der på lige fod med postvæsenet eller teleselskaber ikke er direkte ansvarlige for det indhold, som brugerne deler gennem dem.

3.Debatten drejer sig særligt om to dele af reformen. Artikel 13 fastslår, at online delingstjenester, der har eksisteret i flere end tre år, har en omsætning på over 10 millioner euro og flere end 5 millioner brugere, skal indgå licensaftaler med rettighedshavere og sørge for, at ophavsretskrænkende materiale ikke er tilgængeligt hos dem. De små og mindre tjenester skal forsøge at indgå licensaftaler, men først reagere på ulovligt indhold, hvis de bliver gjort opmærksom på det.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Artikel 11 fastslår, at for eksempel Google og Microsoft skal have tilladelse af medier, hvis de vil bringe uddrag af aviser og andre mediers nyhedsartikler i for eksempel deres nyhedstjenester.

4. Under #SaveYourInternet har aktivister, specialister, lobbyister og politikere ført en omfattende kampagne mod reformen. De frygter, at den vil medføre censur og indskrænke det åbne internet, hvor brugere (mere eller mindre) frit kan dele musik, film, billeder og tekster med hinanden.

70 af internettets pionerer med Wikipedias stifter Jimmy Wales og opfinderen af World Wide Web Tim Berners-Lee i spidsen underskrev sidste år et opråb, hvor de advarede EU mod at ødelægge internettets grundlæggende dynamik. Kritikerne siger, at reformen vil tvinge techgiganterne til at filtrere indgående i det indhold, som brugerne lægger op. Memes, altså humoristiske fotokollager, vil blandt meget andet blive sorteret fra, lyder bekymringen.

5. Der er endnu ingen, som fuldt ud kender reformens konsekvenser for brugerne. Der er nemlig tale om et direktiv, som af Danmark og andre medlemslande skal tilpasses og skrives ind i den nationale lovgivning. Usikkerheden skyldes også, at reformen lægger op til, at nettjenesterne finder løsninger i fællesskab med rettighedsorganisationer og medier. Google har godt nok advaret om, at konsekvensen kan blive, at man lukker nyhedstjenesten Google News og indskrænker brugernes mulighed for at lægge indhold op på Youtube, men ingen ved endnu, hvordan de store platforme vil reagere.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden