»Musik og kultur er væsentlig. Det er vores hjerte og sjæl«, hed det i et åbent brev, hvor Paul McCartney bakkede op om planerne om en europæisk reform af ophavsretten
Foto: Therese Jægtvik

»Musik og kultur er væsentlig. Det er vores hjerte og sjæl«, hed det i et åbent brev, hvor Paul McCartney bakkede op om planerne om en europæisk reform af ophavsretten

Medier

Kritikerne frygter censur: Historisk stor reform af internettet er næsten i mål trods massiv modstand

Ny europæisk reform af ophavsretten på internettet vil sikre kunstnere betaling, når de bliver kopieret på Facebook, Google og andre tjenester. Men det vil undergrave det frie internet, mener kritikere.

Medier

En storstilet reform er på vej til at lave grundlæggende om på internettet.

Efter årelange forhandlinger og en historisk ophidset debat er EU nået frem til en model, der skal sikre, at filmskabere, musikere, journalister og alle andre kulturproducenter får bedre betaling end i dag.

EU vil have, at Google, Facebook og alle andre store techgiganter overholder ophavsretten og derfor først må bringe film, artikler, musik og bøger, hvis de har en aftale med rettighedshaverne.

Forhandlingerne gik fredag ind i sin afgørende fase, da EU’s 28 medlemslande sagde god for et udkast til en aftale, som i næste uge skal forhandles på plads af EU-Kommissionen, Ministerrådet og Europaparlamentet.

Det skriver det rumænske EU-formandskab på Twitter.

Der har været uenighed om, hvorvidt de nye regler skulle omfatte alle nettjenester uanset størrelse, men i det udkast, som danner udgangspunkt for forhandlingerne i næste uge, er små og mindre tjenester undtaget. Det gælder alle tjenester, som er under 3 år gamle og har en omsætning på under 10 millioner euro.

»Det er et ret omfattende indgreb i den måde, som vi i dag bruger internettet på, hvor brugerne selv lægger ting op«, siger Sebastian Schwemer, der er ekspert i internet- og teknologiregulering og postdoc på Københavns Universitet.

Der stor uenighed om, hvor store konsekvenser reformen vil få for brugerne. En horde af kritikere mener, at reformen er et massivt indgreb i borgernes frihed til at ytre sig på nettet. De er overbeviste om, at den vil tvinge alverdens nettjenester til at udføre omfattende censur.

Over 70 fremtrædende aktivister og specialister i internettet har således underskrevet en protest, hvor de opfordrer politikerne i EU til at droppe reformen for »internettets fremtids skyld«. Blandt underskriverne var opfinderen af world wide web Tim Berners-Lee og Wikipedias stifter Jimmy Wales.

Det er særligt den del af reformen, som kaldes Artikel 13, der møder modstand fra biblioteker, diverse græsrodsorganisationer og ikke mindst virksomheder som Google og Facebook. Artikel 13 tvinger større nettjenester til at filtrere i det materiale, som brugerne lægger op, så ophavsretten ikke bliver krænket.

Det er ikke bare giganter som Google og Facebook, der bliver ramt af reformen. Vivinos stifter har sagt, at det formentlig ikke havde været muligt at stifte vinappen med de regler EU vil indføre, fordi man risikerer at være ansvarlig for brugere, der krænker ophavsretten ved at lægge billeder af vinettiketter op på deres profiler, fortæller Sebastian Schwemer.

»Man kan frygte, at de tjenester, som ikke har ressourcerne til at filtrere i indholdet, vil begrænse folks mulighed for at uploade tingene«, siger han.

»Det er vigtigt og rigtigt, at vi som samfund kigger på, hvordan ophavsretten og internettet fungerer, men det her er ikke den rette løsning«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Opgør med gamle regler

I dag er platformene på nettet beskyttet af et gammelt direktiv fra 2001. Det fastslår, at nettjenesterne ikke har et direkte ansvar for de informationer, brugerne lægger op. Det er således ikke Facebooks ansvar, hvis en bruger lægger et nummer af en populær musiker op, som er beskyttet af ophavsretten.

Facebook skal første reagere, hvis tjenesten bliver gjort opmærksom på, at ophavsretten er krænket. Man siger, at nettjenesterne er i ’sikker havn’, og ligesom postvæsenet ikke kan stilles til ansvar for indholdet i de breve eller pakker, som fragtes mellem mennesker.

Direktivet har blandt andet haft til hensigt at give internettet mulighed for at blomstre. Hvis platformene skulle stå til ansvar for alt, hvad brugerne kunne finde på at dele med hinanden, og risikere omfattende sagsanlæg, ville det ikke være muligt for tjenesterne at udnytte nettets mange muligheder. Det ville i sidste ende skade brugerne, mente man dengang. Og det er der mange kritikere af den nye reform, som stadig mener.

Men i musikindustrien, filmbranchen og en række andre kreative brancher ser man helt anderledes på sagen. De mener, at lovgivningen gør det muligt at krænke ophavsretten hos de udøvende kunstneres og selskaberne bag dem.

De har særligt været efter videotjenesten Youtube, som bliver brugt af over en milliard mennesker til at lytte til nye og gamle musikhits.

Youtube har dog indgået aftaler med tusindvis af musikere, som giver tjenesten lov til at vise kunstnernes produkter. Men musikbranchen klager over, at Youtube langt fra betaler nok til musikbranchen, og kan tillade sig at underbetale med henvisning til den gamle lov, som reelt fritager dem for ansvaret for brugernes indhold. Så betalingen er en form for frivillig gestus, der samtidig sikrer, at YouTube slipper for at slette ulovligt uploadet musik.

Men rettighedsorganisationerne som danske Koda mener, at det stiller dem i en meget dårlig forhandlingsposition, fordi YouTube kan bruge musikken uanset om der er en aftale eller ej.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»De aftaler er på YouTubes nåde. Reformen vil derimod skabe en mere jævnbyrdig forhandling, så de ideelt set betaler det samme som eksempelvis Spotify for brug af musik«, siger direktør i Koda, Anders Lassen, der tillige er formand for de europæiske rettighedsorganisationer i sammenslutningen GESAC.

Anders Lassen mener, at kritikerne af reformen overser, at det i dag er den enkelte bruger, der er ansvarlig og i princippet kan forfølges for at uploade eller bruge rettighedsbeskyttet materiale på tjenester som YouTube, Facebook og Instagram.

»Hvis EU-reformen bliver gennemført fjerner det ansvaret fra dig som bruger og bliver i stedet overført til de tjenester, der tjener penge på det. Det er godt for brugerne«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce