0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Therese Jægtvik
Foto: Therese Jægtvik

»Musik og kultur er væsentlig. Det er vores hjerte og sjæl«, hed det i et åbent brev, hvor Paul McCartney bakkede op om planerne om en europæisk reform af ophavsretten

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kritikerne frygter censur: Historisk stor reform af internettet er næsten i mål trods massiv modstand

Ny europæisk reform af ophavsretten på internettet vil sikre kunstnere betaling, når de bliver kopieret på Facebook, Google og andre tjenester. Men det vil undergrave det frie internet, mener kritikere.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En storstilet reform er på vej til at lave grundlæggende om på internettet.

Efter årelange forhandlinger og en historisk ophidset debat er EU nået frem til en model, der skal sikre, at filmskabere, musikere, journalister og alle andre kulturproducenter får bedre betaling end i dag.

EU vil have, at Google, Facebook og alle andre store techgiganter overholder ophavsretten og derfor først må bringe film, artikler, musik og bøger, hvis de har en aftale med rettighedshaverne.

Forhandlingerne gik fredag ind i sin afgørende fase, da EU’s 28 medlemslande sagde god for et udkast til en aftale, som i næste uge skal forhandles på plads af EU-Kommissionen, Ministerrådet og Europaparlamentet.

Det skriver det rumænske EU-formandskab på Twitter.

Der har været uenighed om, hvorvidt de nye regler skulle omfatte alle nettjenester uanset størrelse, men i det udkast, som danner udgangspunkt for forhandlingerne i næste uge, er små og mindre tjenester undtaget. Det gælder alle tjenester, som er under 3 år gamle og har en omsætning på under 10 millioner euro.

»Det er et ret omfattende indgreb i den måde, som vi i dag bruger internettet på, hvor brugerne selv lægger ting op«, siger Sebastian Schwemer, der er ekspert i internet- og teknologiregulering og postdoc på Københavns Universitet.

Der stor uenighed om, hvor store konsekvenser reformen vil få for brugerne. En horde af kritikere mener, at reformen er et massivt indgreb i borgernes frihed til at ytre sig på nettet. De er overbeviste om, at den vil tvinge alverdens nettjenester til at udføre omfattende censur.

Over 70 fremtrædende aktivister og specialister i internettet har således underskrevet en protest, hvor de opfordrer politikerne i EU til at droppe reformen for »internettets fremtids skyld«. Blandt underskriverne var opfinderen af world wide web Tim Berners-Lee og Wikipedias stifter Jimmy Wales.

Det er særligt den del af reformen, som kaldes Artikel 13, der møder modstand fra biblioteker, diverse græsrodsorganisationer og ikke mindst virksomheder som Google og Facebook. Artikel 13 tvinger større nettjenester til at filtrere i det materiale, som brugerne lægger op, så ophavsretten ikke bliver krænket.

Det er ikke bare giganter som Google og Facebook, der bliver ramt af reformen. Vivinos stifter har sagt, at det formentlig ikke havde været muligt at stifte vinappen med de regler EU vil indføre, fordi man risikerer at være ansvarlig for brugere, der krænker ophavsretten ved at lægge billeder af vinettiketter op på deres profiler, fortæller Sebastian Schwemer.

»Man kan frygte, at de tjenester, som ikke har ressourcerne til at filtrere i indholdet, vil begrænse folks mulighed for at uploade tingene«, siger han.

»Det er vigtigt og rigtigt, at vi som samfund kigger på, hvordan ophavsretten og internettet fungerer, men det her er ikke den rette løsning«.

Opgør med gamle regler

I dag er platformene på nettet beskyttet af et gammelt direktiv fra 2001. Det fastslår, at nettjenesterne ikke har et direkte ansvar for de informationer, brugerne lægger op. Det er således ikke Facebooks ansvar, hvis en bruger lægger et nummer af en populær musiker op, som er beskyttet af ophavsretten.

Facebook skal første reagere, hvis tjenesten bliver gjort opmærksom på, at ophavsretten er krænket. Man siger, at nettjenesterne er i ’sikker havn’, og ligesom postvæsenet ikke kan stilles til ansvar for indholdet i de breve eller pakker, som fragtes mellem mennesker.

Direktivet har blandt andet haft til hensigt at give internettet mulighed for at blomstre. Hvis platformene skulle stå til ansvar for alt, hvad brugerne kunne finde på at dele med hinanden, og risikere omfattende sagsanlæg, ville det ikke være muligt for tjenesterne at udnytte nettets mange muligheder. Det ville i sidste ende skade brugerne, mente man dengang. Og det er der mange kritikere af den nye reform, som stadig mener.

Men i musikindustrien, filmbranchen og en række andre kreative brancher ser man helt anderledes på sagen. De mener, at lovgivningen gør det muligt at krænke ophavsretten hos de udøvende kunstneres og selskaberne bag dem.

Annonce

De har særligt været efter videotjenesten Youtube, som bliver brugt af over en milliard mennesker til at lytte til nye og gamle musikhits.

Youtube har dog indgået aftaler med tusindvis af musikere, som giver tjenesten lov til at vise kunstnernes produkter. Men musikbranchen klager over, at Youtube langt fra betaler nok til musikbranchen, og kan tillade sig at underbetale med henvisning til den gamle lov, som reelt fritager dem for ansvaret for brugernes indhold. Så betalingen er en form for frivillig gestus, der samtidig sikrer, at YouTube slipper for at slette ulovligt uploadet musik.

Men rettighedsorganisationerne som danske Koda mener, at det stiller dem i en meget dårlig forhandlingsposition, fordi YouTube kan bruge musikken uanset om der er en aftale eller ej.

»De aftaler er på YouTubes nåde. Reformen vil derimod skabe en mere jævnbyrdig forhandling, så de ideelt set betaler det samme som eksempelvis Spotify for brug af musik«, siger direktør i Koda, Anders Lassen, der tillige er formand for de europæiske rettighedsorganisationer i sammenslutningen GESAC.

Anders Lassen mener, at kritikerne af reformen overser, at det i dag er den enkelte bruger, der er ansvarlig og i princippet kan forfølges for at uploade eller bruge rettighedsbeskyttet materiale på tjenester som YouTube, Facebook og Instagram.

»Hvis EU-reformen bliver gennemført fjerner det ansvaret fra dig som bruger og bliver i stedet overført til de tjenester, der tjener penge på det. Det er godt for brugerne«, siger han.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?