Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Gregers Tycho
Foto: Gregers Tycho

80 procent af danskerne bakker op om offentlig støtte til biblioteker og museer.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ny kulturundersøgelse: Danskerne vil hellere støtte biblioteker end biografer

Generelt sætter landets borgere stor pris på kulturlivet, men de er mindre enige om, hvilken kunst og kultur der skal støttes, fremgår det af ny kulturanalyse.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Et overvældende flertal af danskerne mener, at det offentlige skal støtte biblioteker og museer økonomisk, men når det kommer til film, siger de fleste nej. Det er blot et af resultaterne i en ny kulturanalyse foretaget af tænketanken Mandag Morgen for Altingets kulturpolitiske netværk blandt 2.000 repræsentativt udvalgte danskere mellem 18 og 75 år.

Analysen afsøger danskernes holdninger til kulturens betydning for dem selv og det samfund, vi lever i, men altså også, hvilke kulturtilbud der ifølge dem skal nyde godt af offentlig støtte. Hvor omkring 80 procent bakker op om offentlig støtte til biblioteker og museer, mener 33 procent, at film og biografer skal støttes. Det er et resultat, som først og fremmest siger noget om danskernes forestillinger om, hvilken kultur det er mest nødvendigt at støtte, mener forskningsleder på Center for Kulturevaluering ved Aarhus Universitet Louise Ejgod Hansen.

»Med bibliotekerne møder vi den opfattelse, at støtter man dem ikke, vil de slet ikke være der. Der har folk i højere grad opfattelsen, at der også ville være film og biografer uden støtte. Her vil fagfolk kunne sige: Ja, i den ende af kulturen spiller det kommercielle en større rolle, men der ville være færre biografer med en anden type film, og på det dansksprogede område ville rigtig mange film ikke være der uden støtte«, siger hun.

Sammenhængskraften

Når det kommer til det offentlige som tilskudsgiver til kulturen i bred forstand, mener 55 procent, at det er nødvendigt, at det offentlige er med til at finansiere en stor del af kunst- og kulturlivet. 33 procent mener, at det offentlige bidrag skal begrænses til de tilbud, der under ingen omstændigheder kan klare sig selv økonomisk. Mens danskerne deler sig mere i lejre, når det kommer til prioriteringen af kulturstøtten, peger det store flertal på de positive betydninger, når spørgsmålet går på kulturens værdi.

»Det brede billede i analysen er, at danskerne tillægger kultur stor værdi, både når det kommer til deres eget liv, børns læring og til sammenhængskraften i samfundet. Der er en bred anerkendelse af kulturens demokratiske funktion, men det kulturpolitiske paradoks er, at der er stor anerkendelse af kulturens værdi, men relativt lille opbakning til prioritering af kulturen økonomisk og politisk«, siger Louise Ejgod Hansen.

Kultur giver kreativt erhvervsliv

Thomas Gammeltoft, direktør i Copenhagen Film Fund, der har været med til at tage initiativ til analysen, håber, at den brede folkelige værdsættelse kan medvirke til at give området ny bevågenhed.

»Det er netop derfor, det er vigtigt at satse på kulturen i stedet for at marginalisere den politisk«, siger filmdirektøren.

Analysen viser, at vi bliver mere uenige, når det gælder den økonomiske prioritering?

»Ja, det er altid der, det deler. Her siger vi, at det kan betale sig at investere i kulturen, hvilket bakkes op af, at 58 procent i analysen mener, at dansk kunst og kultur bidrager til et kreativt erhvervsliv i Danmark«.

Men vi deler os også, når det gælder den konkrete støtte. Alle vil støtte biblioteker, mens relativt få vil støtte den film, du selv arbejder med?

Annonce

»Man skal passe på med at hænge sig for meget i det tal, da film og tv-serier med streamingtjenesternes indtog i vidt omfang opfattes som en forbrugsvare snarere end som kultur. Virkeligheden er, at filmproduktioner er dyre og krævende, og dansk film bliver til på et så lille marked, at der ikke er underlag til at producere den uden støtte«.

Ifølge Louise Ejgod Hansen kræver det en mere kvalitativ tilgang, hvis man ønsker at bruge danskernes holdninger til kultur som afsæt for en debat om prioritering af kulturstøtte, anfører hun:

»Vores erfaring er, at folk har meget svært ved at vurdere, hvad der bliver brugt på kultur, og om det er ’rimeligt’«, siger hun med henvisning til den nylige evaluering af Aarhus 2017.

Her vurderede svarerne bredt, at der blev brugt for mange penge på kulturbyåret, men gav helt andre svar, der omtrent matchede det faktiske budget, når de blev spurgt om, hvad der burde gives til arrangementet per borger.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Eric Thayer/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Pete Buttigieg er ung og kvik. Men kan han slå både Sanders og Trump?
    Hør podcast: Pete Buttigieg er ung og kvik. Men kan han slå både Sanders og Trump?

    Henter…

    Pete Buttigieg er en af favoritterne i kampen om at blive demokraternes præsidentkandidat. Det er gået hurtigt, for det gør det for borgmesteren fra South Bend, Indiana. Men er USA klar til at vælge en præsident, der er homoseksuel?

  • Jonathan Ernst/Ritzau Scanpix

    Trods rigsretssag og en splittet nation er Donald Trump mere populær end nogensinde før. Måske har han ligefrem haft den fedeste uge i sin tid som præsident. Så er lektien fra tre år med Trump, at han er en ny slags politiker, der bliver stærkere af det, der ville gøre andre svagere?

  • Jack Plunkett/AP/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Billie Eilish giver stemme til en hel generation af følsomme unge
    Fik du hørt: Billie Eilish giver stemme til en hel generation af følsomme unge

    Henter…

    Søndag aften vandt Billie Eilish de fire største Grammy-priser - som den yngste musiker nogensinde. Den 18-årige amerikaner skriver om selvmord og om døde venner og om en verden, de voksne har efterladt i krise. Men hvem er den teenager, som kom ind fra siden og ændrede musikbranchen for altid?

Forsiden