Et overvældende flertal af danskerne mener, at det offentlige skal støtte biblioteker og museer økonomisk, men når det kommer til film, siger de fleste nej. Det er blot et af resultaterne i en ny kulturanalyse foretaget af tænketanken Mandag Morgen for Altingets kulturpolitiske netværk blandt 2.000 repræsentativt udvalgte danskere mellem 18 og 75 år.
Analysen afsøger danskernes holdninger til kulturens betydning for dem selv og det samfund, vi lever i, men altså også, hvilke kulturtilbud der ifølge dem skal nyde godt af offentlig støtte. Hvor omkring 80 procent bakker op om offentlig støtte til biblioteker og museer, mener 33 procent, at film og biografer skal støttes. Det er et resultat, som først og fremmest siger noget om danskernes forestillinger om, hvilken kultur det er mest nødvendigt at støtte, mener forskningsleder på Center for Kulturevaluering ved Aarhus Universitet Louise Ejgod Hansen.
»Med bibliotekerne møder vi den opfattelse, at støtter man dem ikke, vil de slet ikke være der. Der har folk i højere grad opfattelsen, at der også ville være film og biografer uden støtte. Her vil fagfolk kunne sige: Ja, i den ende af kulturen spiller det kommercielle en større rolle, men der ville være færre biografer med en anden type film, og på det dansksprogede område ville rigtig mange film ikke være der uden støtte«, siger hun.
Sammenhængskraften
Når det kommer til det offentlige som tilskudsgiver til kulturen i bred forstand, mener 55 procent, at det er nødvendigt, at det offentlige er med til at finansiere en stor del af kunst- og kulturlivet. 33 procent mener, at det offentlige bidrag skal begrænses til de tilbud, der under ingen omstændigheder kan klare sig selv økonomisk. Mens danskerne deler sig mere i lejre, når det kommer til prioriteringen af kulturstøtten, peger det store flertal på de positive betydninger, når spørgsmålet går på kulturens værdi.
»Det brede billede i analysen er, at danskerne tillægger kultur stor værdi, både når det kommer til deres eget liv, børns læring og til sammenhængskraften i samfundet. Der er en bred anerkendelse af kulturens demokratiske funktion, men det kulturpolitiske paradoks er, at der er stor anerkendelse af kulturens værdi, men relativt lille opbakning til prioritering af kulturen økonomisk og politisk«, siger Louise Ejgod Hansen.
Kultur giver kreativt erhvervsliv
Thomas Gammeltoft, direktør i Copenhagen Film Fund, der har været med til at tage initiativ til analysen, håber, at den brede folkelige værdsættelse kan medvirke til at give området ny bevågenhed.
»Det er netop derfor, det er vigtigt at satse på kulturen i stedet for at marginalisere den politisk«, siger filmdirektøren.
Analysen viser, at vi bliver mere uenige, når det gælder den økonomiske prioritering?
»Ja, det er altid der, det deler. Her siger vi, at det kan betale sig at investere i kulturen, hvilket bakkes op af, at 58 procent i analysen mener, at dansk kunst og kultur bidrager til et kreativt erhvervsliv i Danmark«.
Men vi deler os også, når det gælder den konkrete støtte. Alle vil støtte biblioteker, mens relativt få vil støtte den film, du selv arbejder med?
