0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Gregers Tycho
Foto: Gregers Tycho

80 procent af danskerne bakker op om offentlig støtte til biblioteker og museer.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ny kulturundersøgelse: Danskerne vil hellere støtte biblioteker end biografer

Generelt sætter landets borgere stor pris på kulturlivet, men de er mindre enige om, hvilken kunst og kultur der skal støttes, fremgår det af ny kulturanalyse.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Et overvældende flertal af danskerne mener, at det offentlige skal støtte biblioteker og museer økonomisk, men når det kommer til film, siger de fleste nej. Det er blot et af resultaterne i en ny kulturanalyse foretaget af tænketanken Mandag Morgen for Altingets kulturpolitiske netværk blandt 2.000 repræsentativt udvalgte danskere mellem 18 og 75 år.

Analysen afsøger danskernes holdninger til kulturens betydning for dem selv og det samfund, vi lever i, men altså også, hvilke kulturtilbud der ifølge dem skal nyde godt af offentlig støtte. Hvor omkring 80 procent bakker op om offentlig støtte til biblioteker og museer, mener 33 procent, at film og biografer skal støttes. Det er et resultat, som først og fremmest siger noget om danskernes forestillinger om, hvilken kultur det er mest nødvendigt at støtte, mener forskningsleder på Center for Kulturevaluering ved Aarhus Universitet Louise Ejgod Hansen.

»Med bibliotekerne møder vi den opfattelse, at støtter man dem ikke, vil de slet ikke være der. Der har folk i højere grad opfattelsen, at der også ville være film og biografer uden støtte. Her vil fagfolk kunne sige: Ja, i den ende af kulturen spiller det kommercielle en større rolle, men der ville være færre biografer med en anden type film, og på det dansksprogede område ville rigtig mange film ikke være der uden støtte«, siger hun.

Sammenhængskraften

Når det kommer til det offentlige som tilskudsgiver til kulturen i bred forstand, mener 55 procent, at det er nødvendigt, at det offentlige er med til at finansiere en stor del af kunst- og kulturlivet. 33 procent mener, at det offentlige bidrag skal begrænses til de tilbud, der under ingen omstændigheder kan klare sig selv økonomisk. Mens danskerne deler sig mere i lejre, når det kommer til prioriteringen af kulturstøtten, peger det store flertal på de positive betydninger, når spørgsmålet går på kulturens værdi.

»Det brede billede i analysen er, at danskerne tillægger kultur stor værdi, både når det kommer til deres eget liv, børns læring og til sammenhængskraften i samfundet. Der er en bred anerkendelse af kulturens demokratiske funktion, men det kulturpolitiske paradoks er, at der er stor anerkendelse af kulturens værdi, men relativt lille opbakning til prioritering af kulturen økonomisk og politisk«, siger Louise Ejgod Hansen.

Kultur giver kreativt erhvervsliv

Thomas Gammeltoft, direktør i Copenhagen Film Fund, der har været med til at tage initiativ til analysen, håber, at den brede folkelige værdsættelse kan medvirke til at give området ny bevågenhed.

»Det er netop derfor, det er vigtigt at satse på kulturen i stedet for at marginalisere den politisk«, siger filmdirektøren.

Analysen viser, at vi bliver mere uenige, når det gælder den økonomiske prioritering?

»Ja, det er altid der, det deler. Her siger vi, at det kan betale sig at investere i kulturen, hvilket bakkes op af, at 58 procent i analysen mener, at dansk kunst og kultur bidrager til et kreativt erhvervsliv i Danmark«.

Men vi deler os også, når det gælder den konkrete støtte. Alle vil støtte biblioteker, mens relativt få vil støtte den film, du selv arbejder med?

Annonce

»Man skal passe på med at hænge sig for meget i det tal, da film og tv-serier med streamingtjenesternes indtog i vidt omfang opfattes som en forbrugsvare snarere end som kultur. Virkeligheden er, at filmproduktioner er dyre og krævende, og dansk film bliver til på et så lille marked, at der ikke er underlag til at producere den uden støtte«.

Ifølge Louise Ejgod Hansen kræver det en mere kvalitativ tilgang, hvis man ønsker at bruge danskernes holdninger til kultur som afsæt for en debat om prioritering af kulturstøtte, anfører hun:

»Vores erfaring er, at folk har meget svært ved at vurdere, hvad der bliver brugt på kultur, og om det er ’rimeligt’«, siger hun med henvisning til den nylige evaluering af Aarhus 2017.

Her vurderede svarerne bredt, at der blev brugt for mange penge på kulturbyåret, men gav helt andre svar, der omtrent matchede det faktiske budget, når de blev spurgt om, hvad der burde gives til arrangementet per borger.

Læs mere

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…

Forsiden