Ud af de mere end 300 millioner kroner, som Koda udbetalte til danske sangskrivere og komponister sidste år, modtog de mandlige komponister hele 89 procent.
Kun godt 34 millioner kroner blev udbetalt til kvinderne. Regnet i procent er det lavere end sidste år og endnu lavere end for fem år siden. Det er et resultat af, at de mandlige sangskrivere får flere jobs, og at der trods en massiv indsats ikke er ændret på, hvor mange kvindelige komponister der er i forhold til mandlige.
Tallene har Koda trukket i forbindelse med en særkørsel bestilt af Foreningen for Komponister og Sangskrivere, DJBFA. Tallene viser ifølge næstformand Anna Lidell, at kvinder, der, som hun siger: »udgør halvdelen af befolkningen«, fortsat er en minoritet i den danske musikbranche. Konkret viser tallene, at den kvindelige andel af sangskrivere og komponister kun er steget med et enkelt procentpoint siden 2013.
»Vi ved, at sangskriverne er starten af den professionelle fødekæde, så hvis ikke der er flere kvinder her, knækker det, før det spreder sig til andre områder«, siger Anna Lidell.
DJBFA spurgte netop om tallene, i håb om at tingene havde ændret sig.
»Men de her tal viser jo, at vi ikke får fat i kvinderne. Det er et problem«, siger hun.
Hun mener nu, at man bør forsøge at ændre på branchen fundamentalt, blandt andet ved at blive endnu bedre til at skabe et fællesskab og en anerkendelse af de kvindelige musikere. Noget, der ellers allerede har været forsøgt med en lang række initiativer fra forskellige aktører.
Den danske jazzscene havde fokus på kvinderne ved sidste års Vinterjazz, Rytmisk Center har i en årrække udbudt pigehold, og spillestedet Forbrændingen har dedikeret hele 2019 til kvindelige artister. For præcis tre år siden havde Hun Solo også premiere. Hun solo er en form for kunstnerisk kollektiv, hvis ambition det er at præsentere et mangfoldigt udvalg af de mange kvindelige kunstnere, der findes på musikscenerne. Det er deres oplevelse, at det i hvert fald ikke er publikum, der medvirker til, at kvinderne fortsat er et mindretal.
»Vi oplever en kæmpe interesse for de koncerter og arrangementer, vi laver. I aften har vi en koncert på Hotel Cecil, og den blev udsolgt, før vi overhovedet havde afsløret alle kunstnerne. Der var fyldt, da vi spillede på Avalon på Roskilde Festival i 2017, og vi har haft flere udsolgte koncerter i blandt andet DR’s Studie 2. Og noget af det, vi får allermest positiv feedback på, er netop diversiteten i vores kvindelige kunstneres musik«, forklarer medstifter Anya Mathilde Poulsen.
DR skal tage ansvar
Ud over at være medstifter af Hun Solo er Anya Mathilde Poulsen forfatter til bogen ’Feminint forstærket’, en af de eneste bøger om kønnets betydning i dansk rytmisk musik. Hun har desuden været 17 år i Danmarks Radio som radiovært og musikjournalist på programmer som ’Rockland’ og ’Beat’. Som hun ser det, er det stadig de store gatekeeperes skyld, at tallene ikke har ændret sig.
»En ændring kræver, at dansk radio for eksempel støtter op om de kvindelige artister. Hvis det er svært at komme igennem og svært at blive playlistet, er der en stopklods«, siger hun.
Hun kunne derfor ønske, at en institution som DR ville tage opgaven lidt mere alvorligt.
»De er en public service-station. De er måske de eneste herhjemme, der for alvor ville kunne ændre på de her tal hurtigt«.
Musikansvarlig på P3 Mathias Buch Jensen slår dog fast, at de aldrig vælger musik ud fra artisternes køn:
»Netop på grund af vores forpligtelser må køn aldrig blive en indgangsbillet. Jeg går ind for bred repræsentation, men hvis vi vurderer, at en bestemt sang ikke er egnet til vores kanal, er det lige meget, om den er skrevet og sunget af en kvinde eller en mand«, siger han.
Han påpeger også, at tallene fra Koda ikke kan give et præcist billede af antallet af kvindelige musikere.
»Man skal huske, at der er forskel på, hvem der er kunster, og hvem der har skrevet sangen. Og mens der er kommet flere danske sangerinder, er repræsentationen blandt sangskrivere ganske rigtigt stadig meget skæv«.
Mathias Buch Jensen har dog tillid til, at de senere års mange tiltag vil ende med at have en stor effekt:
»Jeg tror, at de her strukturer ændrer sig. Man har de seneste år haft gang i mange tiltag rundt omkring med børn og unge, og det, tror jeg, betaler sig. Det er ikke for at lægge ansvaret fra mig, men der er bare mange skridt, før man kommer til os«.
Anna Lidell fra DJBFA mener dog, at man bør sætte flere initiativer i gang nu:
»I England har man blandt andet anonymiseret de nominerede til en kompositionspris. Det har betydet, at andelen af kvindelige komponister, der har modtaget priser, er steget fra 27 procent til over 50 procent. Det er en god måde at sørge for, at kvinder overhovedet bliver nomineret til noget«.
Musikchefen på P3 taler ellers om, at flere kvindelige sangere slår igennem i dansk musik. Er udviklingen ikke bare langsom?
»Jo, der er kommet flere kvindelige artister, men derfor er der stadig mange flere mandlige. Derudover er det langtfra alle de nye kvinder, der selv skriver deres sange. Og hvis vi skal have musik, som alle kan spejle sig i, skal der være flere kvinder, der skriver. Det handler ikke kun om kvindekamp, det handler i den grad også om, at man kan nå et højere niveau kunstnerisk, hvis flere stemmer bidrager«.
Det er ikke jer selv, der har fejlet?
»Nej. Samtalen har taget en drejning i den rigtige retning de sidste syv år. Debatten er blevet kvalificeret og mere nuanceret, end den var tidligere. Det har vi været med til. Til gengæld er vi også et sted nu, hvor vi kan handle, så jeg glæder mig til fremtidige samarbejder«.
fortsæt med at læse
