Der er en konkret nostalgi på spil i Peter Langdals og Teater Grobs veloplagte iscenesættelse af ’Erhard mod monopolet’, som jeg af simple aldersmæssige grunde ikke kan relatere til.
Jeg husker næsten ikke Erhard Jakobsen, kun det svage indtryk af en halvskør politiker, der sagde, at han aldrig havde sagt et eller andet, og jeg kan heller ikke huske monopolet. Jeg husker på ingen måde kulturminister Niels Matthiasen (S) eller radioprogrammet ’Spørg bare’.








