Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Imago/kamerapress/imago/Kamerapress/ All Over Pres
Foto: Imago/kamerapress/imago/Kamerapress/ All Over Pres
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efter måneders kapløb: PewDiePie er ikke længere kongen af YouTube

Den indiske film- og musikkanal er nu verdens største YouTube-kanal, og har dermed væltet svenske PewDiePie af tronen.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Siden sidste efterår har en internetkrig fundet sted mellem den svenske youtuber Felix Kjellberg, bedre kendt som PewDiePie, og det indiske film- og musikselskab T-series.

De kæmper om tronen som den YouTube-kanal med flest abonnenter, og natten til torsdag var der tronskifte:

T-series har i skrivende stund 90.506.380 abonnenter, et par tusind flere end PewDiePies 90.479.052. Det er første gang, den indiske kanal overhaler den 29-årige svensker i en længere periode.

Mediet Business Insider rapporterede allerede i mandags, at T-series havde overhalet PewDiePie i antal abonnenter, men blot to timer senere var svenskeren tilbage på førstepladsen, som han har besiddet siden 2013.

PewDiePie er som youtuber mest kendt for sine videoer, hvor han spiller og kommenterer computerspil.

PewDiePies støtter mener, han bør have æren af at have YouTubes største kanal, da han er en selvstændig bruger, der har arbejdet sig op fra bunden, hvorimod T-series er en stor film- og musikorganisation med hundredvis af ansatte.

Siden kapløbet mellem de to kanaler for alvor brød ud i oktober, har PewDiePie fået massiv støtte fra sine millioner af følgere, for eksempel fra brugeren The Hacker Giraffe, der hackede 50.000 printere, så de udskrev papirer med en opfordring til at abonnere på PewDiePie og holde op med at følge T-series.

Og en anden youtuber, Justin Roberts, formåede at kapre en storskærm på Times Square i New York City og sprede budskabet om at følge PewDiePie.

Hundredvis af andre brugere har i større eller mindre grad også forsøgt at udbrede beskeden, og sloganet ’Subscribe to PewDiePie’ er de seneste måneder blevet et regulært meme på internettet.

Støtte fra terrorist

I sidste uge fik PewDiePie støtte fra en uventet og uønsket front.

PewDiePie fik ’hjælp’ fra gerningsmanden bag sidste fredags terrorangreb i Christchurch, New Zealand.

Efter at han havde dræbt 50 muslimer i en moske og livestreamet det på Facebook, afsluttede han videoen med at sige »subscribe to PewDiePie«.

På Twitter tog PewDiePie afstand fra gerningsmanden og udtrykte sin afsky og væmmelse ved at blive sat i forbindelse med terrorangrebet.

»Det gør mig syg at høre, at mit navn bliver nævnt af denne person. Mit hjerte og mine tanker går ud til ofrene, deres familie og alle, der er påvirket af denne tragedie«, skrev han.

Kjellberg, eller PewDiePie, har selv fået internettets vrede at føle flere gange, fordi han i videoer eller livestreams er kommet med racistiske udtalelser. Han har efterfølgende undskyldt, og det lader til, de fleste følgere har tilgivet ham.

Men nu er han ikke længere nummer et.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden