Som en af sin generations ægte originaler og musikalske fritænkere skar Scott Walker et unikt rum ud i den moderne musikhistorie. Rummet var en katedral af sort kantet granit, hvor man kunne rive sig på litterære referencer i mørket og mærke tonekværnens knusende arbejde langt ind i knoglerne, mens vanetænkning og tryghed blev sprængt i små vidunderlige stykker.

I løbet af 50 år gik eksilamerikaneren fra at være teenageidol med skrigende piger uden for hotelværelset til at udgøre rockstjernens antitese: en sky og stålsat avantgardist, der med anker i sin jordskælvende røst komponerende mystiske og sjældne storværker om Mussolinis elskerinde, sære fuglenavne klippet i stykker og en maurisk hofnar ved hunnerkongen Attilas hof.