Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Scott Walker ses her under en optræden i et hollandsk tv-show i 1968.
Foto: Unknown/Wikimedia Commons

Scott Walker ses her under en optræden i et hollandsk tv-show i 1968.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»En af de mest innovative og udholdende sangskrivere fra det 20. århundrede«: Musiklegenden Scott Walker er død

Som del af The Walker Brothers stod Scott Walker blandt andet bag ’The Sun Ain’t Gonna Shine (Anymore)’.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sanger og sangskriver Scott Walker er død - 76 år.

Det oplyser hans pladeselskab, 4AD, på sin hjemmeside. Scott Walker var især kendt som en del af gruppen The Walker Brothers.

Den britiske avis The Guardian kalder den afdøde sanger for ’en af de mest innovative og udholdende sangskrivere fra det 20. århundrede’.

Walker blev født i byen Hamilton i den amerikanske delstat Ohio i 1943. Han voksede op i Californien.

Hans fødenavn er Noel Scott Engel, men i 1964 begyndte han at kalde sig for Scott Walker. Det skete, da han sammen med John Maus - der kaldte sig for John Walker - og senere Gary Leeds dannede The Walker Brothers.

Han flyttede i samme ombæring til London, hvor han boede resten af sit liv.

The Walker Brothers hittede blandt andet med sangene ’The Sun Ain’t Gonna Shine (Anymore)’ og ’Make It Easy On Yourself’.

»I et halvt århundrede berigede Noel Scott Engel tusindvis af menneskers liv med sin genialitet. Først som en tredjedel af The Walker Brothers og senere som solokunstner, producer og komponist.

»Scott Walker har været en unik og udfordrende gigant i toppen af britisk musik: dristig og udfordrende, skriver hans pladeselskab.

Dødsårsagen er ikke oplyst.

Scott Walker har gennem tiden inspireret flere store kunstnere. Blandt dem er Thom Yorke, forsanger i gruppen Radiohead.

Thom Yorke siger ifølge The Guardian, at Scott Walker fik ’en enorm indflydelse på Radiohead og mig ved at vise mig, hvordan jeg kunne bruge min stemme og ord’.

Scott Walkers seneste værk var musikken til filmen ’Vox Lux’ fra 2018 med skuespilleren Natalie Portman i hovedrollen.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden