At gøre det til en livsbane og en levevej at sprede gode vibrationer er mildest talt ikke alle og enhver beskåret. Men det var lige præcis, hvad Morten Lindberg i rollen som Master Fatman gjorde.
Det er kun få dage siden, jeg mødte Morten Lindberg ved et af de mange arrangementer, hvor Master Fatman har udfyldt rollen som dj. Som altid med vitaliserende og velbehagelig musik. Som et af hans mottoer lød: ’Det eneste, som kan løse mange af vores problemer, er at danse’.