0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Katrine Marie Guldager: Overlevede vi virkelig endnu en vinter? Er april virkelig så grusom?

For os, der er jævnt mismodige i vintermånederne, er det måske nu, at man skal kigge kærligt på sin mand, sin kat eller sit barn og sige: ’Er du her endnu? Hvor er det dejligt, at du er her endnu’, skriver Katrine Marie Guldager i denne klumme.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Les Kaner
Foto: Les Kaner
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

April er den grusomste måned, hedder det i et berømt digt, men jeg kan godt komme i tanke om det, der er værre. Hvad nu, hvis vinteren aldrig holdt op, for eksempel?

»383 lærker er kommet 384«, skriver digteren Per Højholt og tæller lærker så hastigt, febrilsk, at foråret nærmest bliver en eksplosion, umuligt at fastholde, slet ikke med tal. Højholt tæller lærker, og birketræernes kroner syder, vinterens søvnveje blottes og rammes af sol. Digtet ender med, at postens bil kommer til syne under 390 lærker. 390 lærker. Så er der lærkefest! Party on!

Og egentlig er foråret vel også en slags post.

Men er vi overhovedet vågne? Ænser vi overhovedet, at vi er levende? Det er vel det, T.S. Eliots berømte digt ’Ødemarken’ fra 1922, handler om. Foråret er grusomt, fordi alt liv er nært forbundet med døden, fordi det driver syrener frem af død jord, blander erindring og begær. Foråret er grusomt, fordi vinteren hyldede jorden i sneens glemsel. Pokkers også, nu skal vi til at leve igen. Vi havde det ellers lige så trygt og godt som halvdøde, besvimede frø.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter