For pollenallergiens ofre er foråret et langt transbiologisk samleje uden umiddelbart samtykke. Luften er tyk af forstøvende mikrokonfetti, i kroppen holder hormonerne bi-polære raveparties, og knogleleddene bliver til kløende cement. Ånden er stakket, og med orgiastiske nys siver lykken ud af øjnene og næsen som viskos glidecreme.

I Paris, hvor jeg opbevarer mit pollenforlystende legeme for tiden, afblomstrer kirsebærtræerne allerede. Birk eksploderer og kommer matcha-te-grønligt og forstøvet ud over den ellers så beige hovedstad. Platantræet smider sine reproduktive bomber i det, som ifølge biologiens kønnede læsning af forstøvningsprocessen må være en veritabel støvregn af hanlige kønsceller. Jeg søger ly i byens kunstmuseer.