I dagene efter sin mors død oplever Peter Øvig en stor lettelse. Han føler, at han er blevet sat fri. Endelig kan han tale om morens kroniske depressioner, og hvordan de har påvirket ham helt fra barndommen. Til begravelsen er han omgivet af den lille gruppe mennesker, som kendte hans mor, og dér slår det ham, at han vil skrive en bog om hende og hendes jævnaldrende – dem, der blev voksne i de samme år som hende.
Foto:
Martin Lehmann
Arbejdet med bogen sendte Peter Øvig ind i en depression så voldsom, at den lignede den håbløshed, hans mor var fanget i. Han var nødt til at opgive arbejdet, og til sidst var han overbevist om, at han aldrig igen ville kunne skrive noget.
Anmeldelse
Et dyk ned i et komplekst og temmelig ubehageligt menneske: Peter Øvig lægger ikke skjul på, at han ikke brød sig om sin mor
Med sin meget personlige bog ’Min mor var besat’ giver Peter Øvig et stærkt indblik i depressionens væsen og et slående portræt af den generation, der blev voksne i parcelhusets storhedstid.
Læs artiklen senere
Gemt (klik for at fjerne)
Læst
Annonce
