I dagene efter sin mors død oplever Peter Øvig en stor lettelse. Han føler, at han er blevet sat fri. Endelig kan han tale om morens kroniske depressioner, og hvordan de har påvirket ham helt fra barndommen. Til begravelsen er han omgivet af den lille gruppe mennesker, som kendte hans mor, og dér slår det ham, at han vil skrive en bog om hende og hendes jævnaldrende – dem, der blev voksne i de samme år som hende.
Med sin meget personlige bog ’Min mor var besat’ giver Peter Øvig et stærkt indblik i depressionens væsen og et slående portræt af den generation, der blev voksne i parcelhusets storhedstid.








