Mediedækningen af valgkampen har fået den mildeste kritik i årtier. Der har ikke været grundlag for den klassiske ’det er mediernes skyld’. Men valgresultatet var blot 0,2 procentpoint fra at sætte ild til en helt anden debat, skriver Jacob Mollerup i denne mediekommentar.

Jacob Mollerup: Det er en voldsom skandale, at Rasmus Paludans videoer er set mere end alle andre partiers tilsammen

Havde Stram Kurs fået blot 0,2 procentpoint mere, havde vi haft en helt anden diskussion om den i perioder hovedløse dækning af Rasmus Paludan, som først sent blev afløst af afdækkende journalistik. Foto: Jens Hartmann Schmidt
Havde Stram Kurs fået blot 0,2 procentpoint mere, havde vi haft en helt anden diskussion om den i perioder hovedløse dækning af Rasmus Paludan, som først sent blev afløst af afdækkende journalistik. Foto: Jens Hartmann Schmidt
Lyt til artiklen

’Befrielsens øjeblik’ hed bogen, hvori Lars Løkke midt i valgkampen befriede sig selv for hensyn til sin egen V-LA-K-regering og Dansk Folkeparti.

Kirsten Jacobsens bog blev også befriende for seriøs valgdækning. Det var noget nær et drømmescenarie: en regering, der leverer solid og omfattende kritik af sig selv, og et nyt flertal, der for åbent tæppe diskuterer muligheder og konkrete politiske uenigheder. Samtidig var der i valgkampen gode dialoginitiativer og solid omtale af store demonstrationer om centrale temaer som klima og børn.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her