I kunstens verden følges talent, rigdom og retfærdighed sjældent ad. Det er aldrig de kunstnere, der har mest brug for pengene og eksponeringen, som får tilbudt en udstilling på f.eks. et stort museum, viser en ny undersøgelse, som tre kunstnerorganisationer har foretaget. Også på museerne oplever man, at gevinsterne altid går til dem, der er mest vant til at modtage de, skriver Peter Michael Hornung i denne kommentar.
At suge på labben kan være et måltid:Også i kunstens verden oplever man, at gevinsterne altid går til dem, der er mest vant til at modtage dem
På Erik Henningsens populære maleri fra 1892 er en hel arbejderfamilie blevet sat på gaden, med al det indbo, familien ejer. Når det kommer til modgang og social nød, kan mange kunstnerfamilier godt konkurrere med arbejderne. Den største forskel er, at det at være og leve som kunstner er et frit erhverv. Maleriet 'Sat ud' tilhører Statens Museum for Kunst.
Lyt til artiklen
Henter...
Når kunstnere skaber, kan lommesmerter og andre mangelsygdomme være blandt følgevirkningerne. Man har hørt det før. Men det bliver aldrig uaktuelt at løse problemet. BKF – kort for Billedkunstnernes Forbund – har i samarbejde med to andre kunstnerorganisationer foretaget en undersøgelse, der kortlægger alt det ulønnede arbejde, som kunstnere stadig udfører, når de udstiller.
I forbindelse med udstillinger på museer og andre kunstinstitutioner arbejder kunstnere ofte gratis eller for et beskedent honorar. Det sidste har vi længe haft en mistanke om. Men artiklerne i det nye nummer af Billedkunstneren, BKF’s medlemsblad, har forvandlet mistanken til vished.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.