Den danske krimi er for dårlig og for lidt gennemarbejdet. Bøgerne skrives og produceres for hurtigt.
Og vigtigst af alt: Nu skal det være slut!
Det synes i hvert fald Gyldendal, som savner kant og relevans i den krimilitteratur, der udkommer i Danmark. Derfor har forlaget etableret en slags krimiskole, hvor håbefulde forfattere kan lære at mestre genren og udtrykke sig i krimisproget.
»Har vi ikke de krimier, vi skal have«, spørger jeg Simon Pasternak, chefen for Gyldendals skønlitteratur – underforstået: Hvad skal vi med flere krimier?
»To ting«, maner han. »1) Der er ikke nogen forfatterskole, der interesserer sig for plot, karakter og fortælling. Der er tonsvis af skriveskoler, men ingen kan dét. Og så må vi jo gøre det«.
Men ...
»2) Der er tonsvis af krimier, men vi vil gerne finde ud af, hvor krimien går hen. Måske er der plads til krimiromaner om politifolk og journalister såvel som til fede horrorfortællinger, gysere, romaner om økonomisk kriminalitet og måske ligefrem thrillere uden egentlig kriminalitet. Vi er interesseret i gode spændende fortællinger, og vi lægger det bredt ud. Lad os se, om vi kan nyorientere krimien«.
En Gyldendal-krimi
Jeg havde planlagt også at spørge Pasternak, om en Gyldendal-krimi bliver en helt særlig slags krimi. Gyldendal var alle dage forlaget, der var hævet over meget genrebundne bøger, kiosklitteratur og den slags. Efter i årtier at have været det mahognifine danske forlag tager Gyldendal krimien til sig, men forventer til gengæld at kunne føre genren et nøk videre.
Pasternak nævner også true crime, et format, der er blevet populært som tv-serie og podcast, som noget, der kunne eksperimenteres med i bogform, et krydsfelt et sted mellem skønlitteratur og noget mere researchtungt.
Simon Pasternak, modsiger du ikke dig selv i dag? Ved din tiltrædelse som chef ved Gyldendal i september sagde du, at Gyldendal ikke skal være et »markedsdrevet forlag«?
»Jeg tror ikke, man kan stå her som virksomhed og argumentere for, at man ikke skal finde frem til læserne, for selvfølgelig skal vi være markedsvendte. Vi skal udgive de bøger, der er relevante for danskerne, og det kan være alle mulige slags bøger – bøger, som er væsentlige og underholdende«.
De to forfattere, der skal forestå krimiskolen, som har fået navnet Once Upon A Crime, er forfatteren og kritikeren Christian Dorph og manuskriptforfatter Nikolaj Scherfig.
Dorph siger det ret fyndigt:
»I dansk sammenhæng er krimien rimelig død«.
Genrens forfattere er under et stadigt pres, som de har svært ved at honorere, mener Christian Dorph.
»En krimi skal være på over 400 sider, og man skal udgive én om året. Det er der jo ingen, der kan. Så dem, der udkommer, lider af alt muligt. Det er jammerligt, og det er det, vi skal gøre noget ved«.
»Dertil kommer«, siger Dorph, »at bøgerne også bliver redigeret for lidt og for hurtigt på forlagene, og den proces vil vi gerne forsinke lidt og kvalificere«.
Skabeloner nytter ikke
Kan man forlange det samme af en krimi som af en anden stor romantype?
»Ja, det synes jeg. Man kan måske godt leve med, at en krimi er knap så original sprogligt, men så skal den til gengæld have virkelig fede karakterer eller et virkelig fængende plot. Det nytter ikke noget bare at reproducere en skabelon eller en genre. Selvfølgelig behøver det ikke være finlitterært, men man skal have en ambition om at skrive vedkommende og fængende«.
Det har også tidligere været ambitionen at spejle virkeligheden, også den politiske, i kriminalromaner. I de gennempolitiserede 60’ere og 70’ere var det det svenske ægtepar Maj Sjöwall og Per Wahlöö, der hentede den politiske terror og den givne og aktuelle parlamentariske situation ind i en halv snes meget populære krimier.
»Krimier har«, siger Christian Dorph, »alle chancer for at blive den store samfundsroman med vold, kriminalitet, sex og bedrag og det hele. En mand som norske Jo Nesbø skriver jo godt, men hans bøger handler aldrig om noget samfundsaktuelt. Her er hverken islamister eller højreekstremister eller lede kapitalister. Det ligger jo ellers lige til højrebenet. Det kunne være sjovt, hvis krimier begyndte at handle om noget, men krimien er desværre blevet den store virkelighedsflugt«.
Once Upon A Crime-forløbet, som har en tilmeldelsesfrist 15. august, henvender sig til journalister, dramatikere, manuskriptforfattere »eller bare dig selv« og fordrer, at man indsender en idé og en 4-5 siders tekst. Man vil så underskrive en optionskontakt med Gyldendal på den færdige roman.
fortsæt med at læse
