Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Simon Dawson/Ritzau Scanpix
Foto: Simon Dawson/Ritzau Scanpix
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nigel Farage er rasende over at være blevet henrettet i tv-show

I serien ’Year of the Rabbit’ bliver den højreradikale politiker Nigel Fromage skudt i hovedet og dræbt. Det betragter Brexit-forkæmperen Nigel Farage som frastødende og uansvarligt fra tv-stationens side.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En højreradikal tv-karakter med det Brexit-klingende navn Nigel Fromage bliver skudt og dræbt, mens han holder en antiimmigrationstale i den britiske tv-station Channel 4’s nye komedieserie ’Year of the Rabbit’.

Det har fået den virkelige leder af Brexit-partiet, Nigel Farage, til at skælde ud på både serien og tv-stationen.

Til mediet Daily Star Sunday udtaler Farage, at »denne scene er totalt frastødende og ærlig talt uansvarlig«.

Han lægger ikke skjul på, at han betragter mordscenen som en stikpille rettet direkte mod ham selv på grund af navnet og karakterens politiske overbevisning.

»Jeg tror, vi med Channel 4 har nået et punkt, hvor de er så partiske rent politisk i alt, de foretager sig, at de nu konsistent bryder grænsen for, hvad der er acceptabelt«, siger han.

Bevidst uhyrlig serie

’Year of the Rabbit’ havde premiere på britisk fjernsyn 10. juni i år. Serien foregår i London i 1887, hvor man følger den fordrukne detektiv Inspector Rabbit spillet af Matt Berry.

I den omtalte scene træder Nigel Fromage-karakteren op på en sæbekasse og siger i talen, at »immigranter angriber byen, gør de ... ligesom kræft. Og hvis de tager over, kan I være sikre på én ting: Blod, blod, blod«, inden han altså får en kugle for panden af en tilskuer.

Men det var altså bare for sjov, og der er ingen grund til at tage sådan på vej, forsikrer en talsperson fra Channel 4 over for mediet The Express:

»’Year of the Rabbit’ er en bevidst uhyrlig og overdrevet komedie, der finder sted i det viktorianske London, og som indeholder overdrevne og latterlige fiktive karakterer«.

»I denne kontekst er det tydeligt for seerne, at karakterernes handlinger er så absurde, og at de ikke skal tages seriøst«, siger talspersonen.

Opfordring til vold

Det er anden gang på få uger, Nigel Farage føler sig stødt og forarget. I juni talte komikeren Jo Brand i BBC-radioprogrammet ’Heresy’ om Brexit og kom ind på den bølge af milkshakes, der er blevet kastet på højrefløjspolitikere den seneste tid:

»Hvorfor bruge milkshake, når du kunne bruge batterisyre«, spurgte hun, angiveligt for sjov, i programmet.

Men det tog Farage ilde op:

»Det er en opfordring til vold, og politiet må tage affære«, skrev han på Twitter.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden