Der sker noget, når man sætter sig op på en gynge og slipper jorden med fødderne. Verden vælter og ser pludselig anderledes ud, og den bliver ved med at forvandle sig med bevægelsen. Det kan være svært at lade være med at smile, og gynger man sammen med nogen, kommer man hurtigt til at grine.
Det er den følelse, den danske kunstnergruppe Superflex vil sende Jorden rundt med deres installation ’One Two Three Swing!’. Værket består af gynger med plads til tre og fungerer bedst, hvis man sammen tæller til tre og sætter af samtidig. Sådan kan det også være med lidt større projekter som at skabe fred og afslutte krige. I hvert fald hvis man spørger værten på det populære sydkoreanske nyhedsprogram ’JTBC Newsroom’.
Da han skulle analysere søndagens overraskende topmøde mellem USA’s præsident, Donald Trump, og Nordkoreas leder, Kim Jong-un, kom han til at tænke på det danske kunstværk. ’One, Two Three Swing!’ gyngede første gang i oktober 2017 på Tate Modern i London.
Kunstanmeldelse: Hvis udstillingerne på Copenhagen Contemporary er et deja-vu, gør en gentagelse ikke det fjernesteSiden har installationen været på tur rundt i verden, og i maj i år blev de orange rør sat i jorden i den demilitariserede zone, der deler Den Koreanske Halvø. Sydkorea og Nordkorea har aldrig sluttet fred efter krigen, der blev indledt i 1950, så man kigger ud over frontlinjen, når man gynger i Superflex’ installation på Dora Observatory i Paju.
Og det var optagelser af gyngerne, der rullede hen over de sydkoreanske tv-skærme, da ’Newsroom’s vært, Sohn Suk-hee, kommenterede Donald Trumps møder med Sydkoreas præsident, Moon Jae-in, og Nordkoreas Kim Jong-un. Er store historiske forandringer et resultat af tilfældigheder eller af det uundgåelige?, spurgte værten.
Så kom Superflex’ gyngesæt ind i billedet, mens værten forklarede:
»Det er en gynge til tre mennesker, men dem, der sidder på den, er nødt til at være enige, hvis de skal sætte den i gang. Hvis de vil trodse tyngdekraften, skal de holde fokus, sætte fra samtidig i en bevægelse, der kommer fra hjertet. Det er ikke nemt, men hvis man kan finde ud af det, kan man se den anden side af halvøen. En måned efter at gyngerne var blevet sat op, var der nogen, som satte af fra jorden samtidig. Og det var en dag, hvor jeg måtte spørge mig selv, om de her gynger er en tilfældighed eller noget uundgåeligt?«.
fortsæt med at læse
