Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Philip Ytournel
Arkivtegning: Philip Ytournel

I en periode på fire år registrerede 3.826 unge fra Montreal deres tid på sociale medier, foran fjernsynet, ved computerspil, og når de brugte en computer til alt muligt andet.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Unges brug af sociale medier og fjernsyn bør reguleres«: Sociale medier medvirker til depression hos unge, viser nyt stort studie

Et nyt fireårigt studie fra Canada slår fast, at jo flere timer unge mennesker bruger på sociale medier, jo flere depressive symptomer får de. To danske professorer kalder det gennemarbejdet og interessant, men advarer også om fejlkilder.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En lang række videnskabelige undersøgelser har tidligere påvist en sammenhæng mellem depression og skærmtid hos unge.

Men nu har et nyt studie fra universitetet i Montreal som det første vist, at det faktisk betyder noget, hvad de unge bruger tiden på, i forhold til om det påvirker deres symptomer på depression.

»Tidligere har undersøgelserne fokuseret på, at skærmen tog tid fra social aktivitet eller motion, men fordi vi kigger på forskellige ting, de unge bruger skærmen til, kaster det her et helt nyt lys over sammenhængene«, forklarer Elroy Boers i telefonen fra Canada.

Han er ph.d. og har stået i spidsen for projektet, hvor forskerne har fulgt knap 4.000 børn og unge over en fireårig periode. Studiet er publiceret i det anerkendte tidsskrift Jama Pedriatics, der udgives af American Medical Association, og slår fast, at der et sammenfald mellem antallet af timer brugt på sociale medier samt fjernsynskiggeri og de unges symptomer på depression.

De unge har svært ved at se hinanden og sig selv som pæne og værdige, fordi de konstant præsenteres for idealmodeller, der bekræfter deres egen utilstrækkelighed

»Resultaterne indikerer, at unges brug af sociale medier og fjernsyn bør reguleres for at undgå udviklingen af depressioner og for at nedbringe allerede eksisterende symptomer over tid«, som der står i konklusionen.

Grunden til sammenfaldet skal ifølge forskerne findes i det, de kalder upward social comparison. Man eksponeres ganske enkelt for det, som den danske professor og overlæge Øjvind Lidegaard kalder idealbilleder.

»Gennem ungdommen præsenteres vi i stigende grad for idealbilleder, der sætter en standard for, hvad man forventer og tror på. Det er også en grund til, at det er svært at finde en partner. Danmark er det land i verden, der har flest singler. Vi har flere singler end par«, siger Lidegaard.

Den danske professor har selv forsket i årsager til depression hos især unge danske kvinder. Og han ser lignende tendenser i sin forskning.

»De unge har svært ved at se hinanden og sig selv som pæne og værdige, fordi de konstant præsenteres for idealmodeller, der bekræfter deres egen utilstrækkelighed. Det er symptomatisk for den danske ungdom«, forklarer han.

Men Øjvind Lidegaard understreger, at det ikke er den eneste faktor, der gør teenagere depressive.

»Den øgede brug af sociale medier øger risikoen for at fastholde en depression, fordi det er her, idealbillederne præsenteres massivt. Det er jeg ikke i tvivl om. Men det øger ikke nødvendigvis risikoen for at udvikle depression. Det kan dette studie i hvert fald ikke bevise«, siger han.

Man kan ikke regulere skærmtid

Og det er den fejlkilde, som professor Poul Videbech, der er leder af Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning, mener skygger for studiets ellers interessante opdagelser.

»Rapporten slår ikke fast, at det skulle være de sociale medier, der er årsagen til, at symptomerne opstår. Vi vil altid så gerne sige, at for eksempel Facebook gør folk depressive, men folk kan være depressive i forvejen og vælge at bruge Facebook mere af den grund«, siger han.

Derfor mener han heller ikke, at man kan bruge studiet som et argument for at skulle regulere på området, som studiet ellers konkluderer er nødvendigt.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Hvad kan vi så bruge det til? Jeg synes, forældre kan bruge det til at holde øje med, hvad deres unger bruger tiden på. Bruger ens barn pludselig meget tid på sociale medier, skal man måske holde lidt øje og tale med sit barn«, siger han.

Det handler om forbrugsmønstre og ændret adfærd, og der hjælper studiet, som Videbech ser det, med at udpege nogle specifikke røde flag, man kan holde udkig efter i stedet for at forbande skærmtid generelt.

Konfronteret med kritikken siger Elroy Boers fra universitetet i Montreal, at han i virkeligheden enig med de to professorer. Men han mener ikke, at det skygger for resultatet.

»Hovedbudskabet er jo netop, at forældre bør tale med deres børn og forklare dem, at de sociale medier ikke er virkeligheden, og at en del af det, de ser og læser, kan være skadeligt. Vi advarer dem mod rygning og alkohol og trafikken, men vi skal guide dem bedre på de sociale medier«, siger han.

Det er nemlig sikkert, at jo flere timer man som ung bruger på de sociale medier, desto mere påvirkes man. I en periode på fire år registrerede 3.826 unge fra Montreal deres tid på sociale medier, foran fjernsynet, ved computerspil, og når de brugte en computer til alt muligt andet.

Løbende skulle de bedømme sig selv på en skala fra 1 til 4 ud fra syv forskellige depressionsfaktorer som for eksempel følelse af ensomhed og selvværd.

Og selv om man ikke fastslår direkte kausalitet mellem brug af sociale medier og depression, mener Elroy Boers stadig, at man har gjort det væsentligt mere sandsynligt.

»Selv om vi ikke kan påvise en direkte sammenhæng, kan vi dog konkludere, at hvis en elev i 7. klasse begynder at bruge mere tid på sociale medier, vil hun bare inden for et år blive mere depressiv. Vi har forkortet vejen mellem årsag og effekt«, forklarer han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Afliver myte om computerspil

Studiet afkræfter i øvrigt myten om, at for eksempel computerspil skulle gøre børn deprimerede eller ensomme. Noget, der faktisk overraskede Elroy Boers og de andre forskere, og en opdagelse, der er mindst lige så vigtig som hovedkonklusionen, mener Øjvind Lidegaard.

»Det skyldes blandt andet, at computerspil i dag er en social handling. Det har en anden funktion end for blot 10 eller 20 år siden. Folk bliver socialt styrket af at spille sammen og får tilfredsstillende oplevelser«, siger han.

I 2020 forventes mentale helbredsproblemer, herunder depression, at være den største medvirkende årsag til dødsfald blandt unge.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden