0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg

I 2004 sagde Henrik Sten Møller farvel til kollegerne på Politiken. Her ses han i selskab med Politikens afdøde ansvarshavende chefredaktør, Tøger Seidenfaden.

Henrik Sten Møller var det evige enebarn, der var jaget af onde ånder og kæmpede for sin fars accept

Henrik kom 20 år for sent til sin egen fødsel. Og var så velkommen, at han nær var druknet i sin mors kærlighed. Hans far havde travlt med at reformere verden med god smag til en billig penge og iagttog kun køligt og på afstand sin morsyge søn. Livet igennem har begge stemmer talt i Politikens arkitekturskribent Henrik Sten Møller. Moderens kærlige og faderens kritiske. Selv blev han et følsomt væsen på livslang rejse mellem mismod og mani. Usikker på sig selv, men altid parat til at opdage verden på ny.

FOR ABONNENTER

Den sidste sporvogn var kørt. Henrik måtte låne en cykel af den mand, han havde tilbragt aftenen og en fornøjelig del af natten med. Han var 16 år gammel og havde ikke længere nogen hemmeligheder for sig selv, men hans forældre skulle ikke vide noget. Så han stillede forsigtigt cyklen fra sig, da han nåede rækkehuset på Frederiksberg, stak nøglen i døren og listede ind.

Det kunne han have sparet sig. Øverst på trappen til 1. sal stod to skikkelser i nattøj og ventede. Og nu ville de vide besked.

Få Politiken leveret alle julehelligdagene

Få Politiken leveret hver søndag i en måned + alle julehelligdagene. Du får 8 aviser for 99 kr.

Kom i gang med det samme